Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
ikke er i tvivl om, at den i en nær fremtid vil blive nyttiggjort til
kunstig vanding af landet. Han angiver ogsaa en fremgangsmaade til
paa en praktisk maade at realisere denne storartede ide. Han vil
direkte paa jorden anbringe uhyre kjedler og lade solen opvarme dem
ved hjælp af sværtede plader. Naar da vandet passerer gjennem disse
reservoirer, vil det meget hurtig, uden anvendelse af nogetsomhelst
brændemateriale, opvarmes til 65°. Selv nilvandet har allerede en
temperatur af 20—25°. Med et varmereservoir paa en hektare vilde
man kunne drive en dampmaskine paa 2 000 hestekræfter. Yed hjælp
heraf kunde man efter behag pumpe nilvandet op og lede det ud over
disse golde strækninger, som i et øieblik vilde blive frugtbare.
Det er en selvfølge, at realisationen af dette projekt ikke vilde
kunne realiseres alene ved privat initiativ. Der maatte indsamles
enorme kapitaler fra de heri interesserede lande.
Om vinen/J
Da Noah, som bibelen fortæller, med sin ark strandede paa det
himmelhøie Ararat, og landet atter begyndte at grønnes efter
oversvømmelsen. plantede den fromme fader ogsaa den ædle vinstok i en
dyb dal paa bjerget, hvor den beskyttedes mod de kolde vinde, og
saaledes blev Noah den første vindyrker. Lige til for noget over et
halvt aarhundrede siden betegnede overleveringen et lidet landskab,
overvættes ligt paa frugt og vin, paa nordskraaningen af Ararat som
det sted, hvor Noah forst strandede med arken. Hvorledes det nu
forholder sig hermed, saa meget staar fast, at dette landskab med
den lille by Augur i var det ældste beboede sted paa Ararat, indtil
det tilligemed det høiere liggende Jakobskloster 2den juli 1840 blev
ødelagt af et vældigt vulkansk udbrud, og der, hvor i aartusener vinen
blev dyrket, stirrer nu nøgne, mørke klippemasser mod himmelen.
I ethvert fald er nu landene syd for Kaukasus og det kaspiske
hav den ædle vindrues hjemland. Yed fønikernes og grækernes tidligste
søreiser, naaede druen sikkerlig snart til Italien, og lidt efter lidt
Efter N’ikolaus von Tliuemen i „Prometheus".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>