Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
bredte vindyrkningen sig fra Sicilien og de sydligere dele af halvøen
til dennes nordlige del. I de første aarhundreder efter dens indførelse
til Italien var vinen, som det synes, endnu meget sjelden og meget
kostbar, thi Romulus paabød at bruge melk istedetfor vin som
drikoffer til guderne.
I almindelighed anvendte romerne stor flid og omhyggelighed paa
at dyrke og forædle vinstokken, og hvert aar blev der til ære for Bacchus,
vinstokkens beskytter, feiret bacchanaler. Vinen spilte ogsaa en
stor rolle ellers ved romernes religionskultus og gjaldt for at være
sund og helbredende.
Tilberedelsen af vinen var omtrent den samme som nu. Druerne
indsamledes og stampedes i kar og pressedes i vinperser. Derpaa siltes
den op i store lerkar, hvor saften gjærede. Ved tilsætning af
cypres-naale, knuste myrtebær, bitre mandler, honning og lignende gav man vinen
forskjellig smag, og forat gjøre den holdbar blandede man den med
pulveriseret muslingskal, galæbler, aske af vinstokken o. s. v.
Vindyrkningen naaede i den romerske republiks senere tider en
saadan betydning og udstrækning, at Italiens korndyrkning mere og
mere trængtes tilbage til fordel for den. Med Romerrigets udbredelse
holdt ogsaa vinstokken sit indtog i mange europæiske lande, saaledes
i Spanien og fremforalt i Gallien, det nuværende Frankrige. Omegnen
af Marseille var vel det første sted, hvor i det nuværende Frankrige
vindyrkningen blev drevet i større maalestok. Takket være det
gunstige klima udbredte den sig hurtig og kunde allerede i keisertidens
første aarhundrede konkurrere med Italiens. Gallien havde allerede
dengang sine særegne vinsorter. De nuværende burgundervme nød
allerede 2 menneskealdre efter Kristi fødsel stor berømmelse.
Det var intet under, at man i Rom med skjæve øine saa paa
den blomstrende vindyrkning i provinserne, som man mente kunde
blive farlig for Italiens. Keiser Domitian, aar 92 e. Kr., var den
første, som befalede, at halvdelen af alle vinstokke udenfor Italien skulde
ødelægges. Ogsaa senere keisere søgte gjennem lovgivningen at lamme
vinavlen i provinserne, indtil endelig alle saadanne forholdsregler
ophævedes af keiser Probus i aaret 282.
De første tyske lande, hvor vindyrkningen begyndte, synes at
være Scwaben, Baden, det vestlige Rheingau og enkelte steder i
Moseldalen. Rüdesheimervindyrkningen begyndte i aaret 864 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
