Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Disse fjelde i Lofoten er høiere, end man har vidst; den gamle
tro, at Vaagekallen er høiest, er opgivet for længe siden. Den er
ikke mere end 942 m. høi. Alene paa Østvaagø er der 8 tinder,
som er høiere end 1 000 m., efter hvad kaptein A n g e 11 og
premierløitnant C. Bruun, der har kartlagt disse vilde fjelde, har fortalt
mig. Her er de 8 tinder, som paa Østvaagø naar over 1 000 m.:
Higra vstinden ret øst for Higra veidet........................1 162 in. o. h.
Gjeitgaljartind ret i nordøst for Ostpollen i Ostnes-
fj orden..................................................................1 084
Svartsundtind................................................................1069
Rulten mellem Øihellesund og Østnesfjorden..............1 062 —
Høieste tind syd for Troldfjord vatn............................1 057 —
Troldtind ogsaa kaldet Braksettind............................1 043 —
Stortind ret i nord for Rørhoppasset..........................1016 —
Olsanestind (trigonometrisk punkt)..............................1 000 —
Møisadlen paa Hinnø naar op til 1 266 m. og er fogderiets
høieste punkt. Endog saa langt vest som paa Moskenesø er der i det
mindste én tind, Hermandsdalstind (1 034 m.), som naar op
over 1 000 m.
Alle disse tinder er, saavidt min viden for tiden strækker,
gab-brotinder.
Denne Lofotens og Vesteraalens gabbro har en høist forskjellig
struktur og habitus; undertiden er den grovkornet, ja, der forekommer,
som paa Napeidet, varieteter, hvor feldspathkrvstallerne er optil 12 cm.
lange og 6 cm. brede. De temmelig storkornede varieteter er de
almindeligst udbredte med feldspathen som regel overveiende, og efter
dennes farve blir stenens hovedfarve rød, graa violet; der forekommer
ogsaa blege, finkornede varieteter (augitgraniter), og saa varieteter, i
hvilket augitmineralet med hornblenden (hyperstenit) er forherskende,
som paa sine steder paa Skogsø, og hvor da de storte farver er
for-herskende.
Saavel blandt de grovkornede gabbroer som blandt dem af
middels korn er der stribede varieteter, som grovkornet og stribet ved
Nyksund, og bleg, af middels korn, og stribet som en gneis ved
Lyngvær og Klepstad paa Østvaagø (augitgranit).
Saa er der igjen varieteter med en makroskopisk udpræget
porfyrstruktur, saa bergarten endog kan faa en vis lighed med de i
det sydøstlige Norge optrædende porfyrer, f. eks. som tilfældet er paa
Napeidet (noritporfyrit).
Høist paafaldende er en gangformet optrædende sten ved Slaura
(Sløvra) i Slauerfjord paa Østvaagøen, idet stenen for det ubevæbnede
øie har stor lighed med den bekjendte rombeporfyr fra Tyveholmen,
men en mikroskopisk undersøgelse viser, at det er en plagioklassten.
I gange optræder overhovedet mørke varieteter, der makroskopisk
bildels har porfyrstruktur, som paa Vaarsetø nær Svolvær, en mægtig
grønstengang, bestaaende af plagioklas, magnesiaglimmer, apatit, en
erts, olivin og sparsomt augit (glimmerdiorit og glimmerdioritporfyrit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
