- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
212

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

at forbedre vinens kvalitet. At en saadan indvirkning baade er mulig
og sandsynlig lader sig ikke benægte. Virkningen beror formodentlig
paa, at den elektriske strøm spalter en del af det i vinen indeholdte
vand, hvorved det befriede surstof kommer til at øve en kraftig
oxyderende virkning paa vinen. Det er rimeligvis paa samme maade,
vinen paavirkes af vandstofhyperoxyd, idet dette dekomponeres i vand
og surstof, hvilket sidste da udøver en sterk oxyderende virkning.

Lofotstenen.

Det vilde og forrevne land med tinder og horn i Lofoten og
Vesteraalen har vi tidligere ’betragtet som et gneisland og granitland,
og sorn saadant er det afsat paa Keilhaus geologiske kart, ligesom
paa de af den geologiske undersøgelse og de af Karl Pettersen
udgivne geologiske karter.

Paa lignende maade er disse egne betegnet som bygget af gneis
of granit i et af de sidste hefter af ..Naturen".

O O •’

Nu er det vistnok saa, at gneisbergarter er raadende over
den største del af Andøen, ligesom paa øerne længst mod sydvest,
paa Værø og Røst, og granit forekommer paa mange steder i Lofoten
og Vesteraalen, men den største udbredelse har bergarter, som er
be-slegtet med de stene, som danner Jotunfjeldene. Bergarterne over
store dele af de midtre og større øer er nemlig oftest kvartsfri; det
er ikke orthoklasbergarter, men bergarter med skjev feldspath, hvis
hele habitus ikke er gneisens og granitens.

Lofoten og Vesteraalen er saaledes ikke et granitland eller
gneisland, ialfald ikke for den væsentligste del, men det er tvertimod
et gab br o land, bestaaende af gab bro og med denne beslegtede
bergarter.

Disse fjelde danner ei heller, saaledes som graniten og gneisen
ude ved kysten pleier at gjøre, tilrundede lavere og høiere øer;
tvertimod reiser Lofotstenen sig, saaledes som enhver, der har reist over
Vestfjorden, vil vide, midt i havet i en alpekjæde, og i afstand rager
Lofotøernes høieste dele „som haifisktænder i mørke silhouetter op af
det glitrende hav".

Om Lofotens og Vesteraalens bergarter hidsætter jeg saa noget
af min bog „Lofoten og Vesteraalen", der snart udgives af den
geologiske undersøgelse.

Vaagekallen, Store og Litle Molla, de bekjendte tinder omkring
Raftsundet, de høie fjelde omkring Higravsfjord og ogsaa de dele af
Hinnøen, hvor Møisadlen naar den største høide i fogderiet, er alt
gabbroland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free