Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Mindre meddelelser.
Veiret og havets overflade. Otto Petterson har
offentliggjort et interessant arbeide, hvori han sammenstiller alle de
resultater, som er opnaaede af de forskjellige oceanografer, der har
undersøgt Nordsøen og Atlanterhavet. Hans arbeide gaar ud paa at vise,
hvilken rolle oceanerne kan spille i klimatologisk henseende ved de
varmeforandringer, som deres overflade undergaar. En ringe synkning
af temperaturen i havoverfladen viser saaledes, at en stor mængde
varme er afgivet til luften, dels paa grund af vandets store specifike
varme, og dels fordi de afkjølede vandmolekyler forsvinder i dybet
og giver plads for varmere. Om vinteren er vandet normalt varmere
end landjorden. Dette vil have til følge, at der vil danne sig mere
eller mindre permanente låve lufttryk. Et stort antal observationer
peger i virkeligheden hen paa, at om høsten, hvergang der trænger
varmt vand fra oceanet ind i Østersøen eller Nordsøen, bliver vinteren
mild, fordetmeste ledsaget af talrige låve lufttryk. Er paa den anden
side floderne meget vandfyldte og fører en stor mængde koldt vand
til havs, saa har lufttrykket en tendens til at holde sig over det
normale, vinteren bliver tør og kold med høie lufttryk. Den milde vinter
i 1894 og den meget kolde i 1895 var begge en bekræftelse paa
rigtigheden af den ovennævnte theori.
Dette maa dog endnu siges at tilhøre hypothesernes række.
Eremtiden vil afgjøre, om det er rigtigt. Eremforalt maa man have
sin opmerksomhed henvendt paa strømmene, som er de fornemste midler
til temperaturens fordeling. Kjendte man dem nøiagtig, og kjendte
man her de bevægende kræfter, saa vilde man i fremtiden af
observationerne med vished kunne forudsige, vistnok ikke, hvorledes veiret
vilde arte sig den og den dag i det og det aar, men man vilde kunne
forudsige den sandsynlige almindelige karakter af en bestemt aarstid.
Hvem vil ikke føie sig i høi grad tilfredsstillet ved med vished
at vide, om vinteren bliver kold eller mild, sommeren tør eller vaad,
varm eller kold. nRevue scientifique".
Et lokomotivs levnetsløb. Ifølge undersøgelser, anstillede i
England, kan et lokomotiv, førend det udrangeres, kunne trække et tog
en strækning af 800 000 kilometer.
I denne tid maa ildstedet erstattes tre gange og hjulakserne 3 ä
5 gange. „Remte scientifique".
Muslingsilke.1) Der gives som bekjendt et stort antal
musling-arter, der hefter sig fast til sten eller andre faste gjenstande ved
hjælp af en art eiendommelige traade. Disse traade, der kaldes
b y s s u s eller skjægget, frembringes paa lignende maade, som silke-
x) Af Th. Ja ens eli i „Prometheus".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
