- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
217

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217

sommerfuglens larve frembringer silken, og som edderkoppen danner
sit spind; byssusen træder ud af kjertler i dyrets krop som en klæbrig
vædske, der liærdner i berørelse med* vand. Den gjør tjeneste som et
meget sterkt og modstandsdygtigt heftemiddel. Den findes blandt
andet godt udviklet hos de almindelige blaaskjæl (mytilus edulis)
samt hos mange fersk- og saltrandsmuslinger; en meget sterk byssus
besidder kjæmpemuslingen (tridacna gigas), en i saltvand levende
musling, der bliver 3 til 4 centner tung, og hvis bløde krop alene veier
op til 20 pund. Dens skaller bliver fra 1 til 1meter lange.
Byssusen er saa sterk og seig, at den maa overhugges med økse for
at skille dyret fra underlaget.

Blandt disse skjægmuslinger tindes nu en, nemlig stikmuslingen
(pinna nobilis), om hvis byssus allerede Aristoteles fortæller, at
den lod sig forarbeide. Navnlig skal inderne og fønikerne have anvendt
den meget. Ogsaa den dag idag danner udvindingen og spindingen at
denne saakaldte „muslingsilke" en ikke ubetydelig industrigren i mange
egne af Syditalien og Sicilien, navnlig i Tarent, Palermo og Lucca.
Stikmuslingen vokser ved disse Middelhavskyster i et dyb af 6—9
meter; herfra ophentes de med en særegen gaffel, der har 1V2 meter
lange tænder; der skal en ikke liden kraftanstrengelse til for at rive
dem Ids og bringe dem op. Den raa silke behandles med svag
sæbe-lud, udvaskes og tørres paa et mørkr, sted, befries fra fremmede
smaadele og udkjænimes. De saaledes rensede traade forenes to eller tre
med en traad egte silke og tvindes svagt. Paa denne maade erholder
man af to pund raastof omtrent 350 gr. silke, der tilsidst endnu
behandles med en blanding af vand og citronsaft, hvorefter den gnides
med hænderne og glattes med et varmt jern. Den har en smuk
guld-glinsende farve og anvendes til forfærdigelse af varer, som længe skal
kunne taale slitage uden at gaa itu, f. eks. pengepunge, handsker,
strikkede sager og lignende.

Med hensyn til muslingsilkens naturlige egenskaber, sammenlignet
med den egte, saa har traadene en længde af 3—8 centimeter og har
et aflangt tversnit. De har en yderst fin og regelmæssig
længdestribning og er ofte lidt snoet. I kemisk henseende ligner den meget
den egte silke, dog er dens modstandsevne mod alkalier og chlor
betydelig større, dens kvælstofgehalt derimod mindre.

Mindre bekjendt turde det være, at der ogsaa gives „søsilke" af
en anden slags, som ikke hidrører fra muslinger men fra de fine snore,
hvormed rokker og haier befæster sine merkelige eggekapsler til
hav-planterne.

Aaleblod og slangegift. For omtrent 10 aar siden opdagede
A. Mosso, at aalens blod, og navnlig havaalens, indeholder en gift,
der, bragt i saar, frembringer lignende virkninger som hugormgift, om
end i ringere grad. Ligesom slangegiften frembringer aalens blod en
lignende nedsættelse af legemstemperaturen. Paa grund heraf har
prof. Phis a lix sluttet, at aalens blodvand maatte besidde
immuniserende virkninger mod slangegift. Ved ophedning til 58° lykkedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free