Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
det ham at ødelægge giftstoffet, saa at man kunde indsprøite et
marsvin indtil 10 cm.3 uden anden virkning end en let stigning af
legemstemperaturen. Paa denne reaktion fulgte en fuldstændig
modstandsdygtighed mod hugormgift. Naar denne 15—20 timer senere
ind-sprøitedes i mængder, som ellers virkede dødeligt, iagttoges
ingensomhelst virkning. Allerede 1.5 cm.3 aaleblod var nok til at frembringe
denne virkning, naar det indsprøitedes i dyrets underliv.
„Promeiheus".
Halemennesker. Gjentagne gange har der fra Indien og Borneo
opdukket beretninger om halemennesker, men det har stedse vist sig,
at saadanne individer kun forekommer enkeltvis, hvilket ikke er noget
rart, da der ogsaa hos civiliserede folk af og til optræder saadanne
misdannelser. I fagtidsskriftet „L’Anthropologie"’ berettes der nu, at
Paul d’Enjoy for 6 aar siden i Moi har paatruffet en saadan
behalet menneskerace. De bor i det indokinesiske gebet mellem
11 —12° nordlig bredde og 104—106° østlig længde. Han fangede et
saadant behalet menneske, som havde klatret op i et høit træ for at
samle vild honning og saa, idet det steg ned, at det klatrede som en
abe, idet fodHaden klemtes fast mod stammen. Med forbauselse iagttog
den reisende og hans anamitiske ledsagere, at det besad hale.
Mennesket fortalte med stolthed, at dette smykke var et tegn paa egte
moi’afstamning. Tidligere havde nemlig alle moi’folk hale, men denne
var i den senere tid bleven sjeldnere paa grund af krydsning med
nabostammerne. Som bekjendt herskede der i en indisk fyrstefamilje
dschwaiwaerne fra Rads cli put an a den samme stolthed over et lignende
ahnemerke, eier skulde vidne om deres direkte nedstammen fra den
guddommelige abe Hanuman. Imidlertid tyder disse tilfælde paa en
temmelig hyppig forekomst af hale hos visse asiatiske stammer.
D’Enjoys behalede mol viste sig forøvrig meget forstandig og opvakt
og var meget kløgtigere end mongolerne pleier at være, hvilket, som
den reisende fortæller, vil sige meget. D’Enjoy saa stammens fælles
bopæl. Den bestod af en lang tunnellignende hytte, der var tækket
med tørre blade. De øvrige folk var imidlertid flygtet. Nogle
polerede stene, bambuspile, kobberarmbaand og perlehalsbaand, som
utvivlsomt var kommet fra anamiterne, blev fundet derinde. Molerne
benyttede pile med modhager, som de bestrøg med en siruplignende
gift. Halen er forøvrig ikke den eneste eiendommelighed ved disse
folk. Alle de moi’, som d’Enjoy saa, havde sterkt fremtrædende
ankler, der næsten lignede sporerne paa en hane. Alle nabofolk
behandler dem som vilde dyr og ødelægger disse merkelige mennesker,
om hvilke den reisende tror, at de engang har befolket hele den
samlede indokinesiske halvø. De brænder sine døde og hænger asken op
i bambus- eller rørkurve, da de betragter de afdødes aander som
skytsguder. „Prometheus".
Kompasplanter. Kompasplanten (silphium laciniatum), der
ifølge Longfellow s begeistrede skildringer viser vandreren vei i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
