Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Ved klimaet i Norge finder forf. rigelig anledning til at prise
Cluds visdom. Grunden til, at kulden er større i norden end længer
syd, er jordklodens bøining. En anden grund — forf. ynder altid at
angive fiere grunde, om det da skulde slaa feil med den ene —
eiden større afstand f’ra solen. At Norge har et saa forholdsvis mildt
klima, har sin grund i dampen fra havet, der smelter de fra
Nordpolen kommende ispartikler. Disse dampe skriver sig enten fra varme
kilder paa havets bund, ,,som paa grund af centralilden bestandig
koger", eller fra underjordiske ildsteder i lighed med de ildsprudende
bjerge. Hvor koldt det er paa østlandet, ser man deraf, at spyttet
fryser, straks det kommer ud af munden og ruller som hagl henover
jorden. Noget, de fremmede høilig forundrer sig over, er, at naar
hesten lader sit skarn om vinteren, begynder det straks at hoppe op
og ned. Dette kommer af, at kulden og varmen kjæmper med
hinanden. Den kolde luft frembringer varme i det menneskelige legeme,
fordi den trykker legemet sammen og gjør, at den naturlige varme
holdes tilbage. Han oplyser, at 1 010 pund kobber i Trondhjem veier
1 000 pd. i Rouen; dette kommer af, at luften er tættere mod polerne.
Hvor sundt det er i Norge, anfører lian flere eksempler paa. I
Lesja i Gudbrandsdalen maa man bringe gamle folk til andre bygder,
for at de skal faa dø. Dette tør han dog ikke indestaa for; men
det ved han med sikkerhed, at i Valders kan man opbevare mel i
flere aar, uden at der kommer mid i det. Folket her i landet trænger
derfor ikke læger. Bergen med 80 000 indbyggere har en, høist to
læger, hvilket er rundelig nok!
Forf. omtaler regnmængden i Bergen og søger at paavise grunden
til den. Solen har ikke kraft nok ti’l at drage skyerne til sig om
vinteren. En anden forklaring er den, at skyerne er luftblærer med
vanddampe, der er tættere om vinteren og derfor sænker sig. I den
store regnmængde ser han en Guds velgjerning mod Bergen. Han
omtaler sneskred #g beretter herunder om, hvorledes et helt sogn
„mellem Kvindherred og Hardanger" blev dækket af et saadant skred.
Bækkene fører ofte knive, skeer o. s. v. med sig. et tegn paa, at
stedet har været bebygget.
Isbræerne er især af vigtighed for kreaturene om sommeren, naar
de „skjene", og forf. maa her stanse og prise skaberens godhed og
visdom. Om oprindelsen til havgulen og landgulen giver han os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
