Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
besked. Hvirvelvindene derimod tilskrives finnernes trolddom og kaldes
„ganskud".
Forf. behandler derpaa landet selv. Norge kunde betragtes som
en eneste stor sten; men herimod strider, at der er större
sammenhængende sletter som Jæderen, Nedenæs, Hedemarken m. fl., ligesom
der ogsaa findes fjorde, vande og sumpe uden bund. Ved torvmyrerne,
som findes værdige til et citat af L e i b 11 i t z, maa syndfloden gjöre
tjeneste. Ligesaa ved et fund, man gjorde i Tistedalen i 1687, da
man fandt skelettet af en hval der.
Norges bjerge er dels sammenhængende kjæder, dels
enkelt-staaende toppe. Landet gjennemskjæres efter sin længde af
bjerg-kjæder, hvilket efter Em. S we denbor g har sin grund i den vind,
der herskede paa syndflodens tid. Ivjølen strækker sig fra Finmarken
ned gjennem landet, indtil den deler sig i to arme. Den ene,
Seve-berg, Rudberg, Sulefjeld, gaar ind i Sverige og fortsættes ned til
Skagens rev. Den anden arm er Dovrefjeld med Langfjeldene som
fortsættelse. Dovrefjeld er det høieste fjeld i Europa; men hvor høit
det er, kan han ikke angive. For at komme op maa man passere
„Drivaa" ni gange paa farlige broer. „Fornemme reisende" tager
derfor nødig veien over Dovre.
Filefjeld kjender forf. bedre. Dets høide er 9 000 alen. Da forf.
i 1749 reiste til Kristiania, var der endnu i slutningen af mai is paa
X’andene, ved Nystuen blev han paa kjælke trukket over et vand.
Altsaa maa høiden være saa stor.
Folgefonden kalder han „Fuglefond"; den har faaet sit navn af
fuglefangerne, der opholder sig i sprækkerne i isen. — Der er kun
et sted, siger han, hvor man kan komme fra det søndenfjeldske til
det nordenfjeldske, nemlig Romsdalen. Forf. har altsaa glemt
„Driv-äaen" nu og Lærdal. Men den første vei benyttedes jo nødig af
fornemme reisende, og den sidste regnede han vel ikke til det
nordenfjeldske.
Af fritstaaende fjelde, der i almindelighed er rigere paa metaller
end de andre, nævner han „Tind" og „Gule" i Telemarken. Det er
formentlig Gausta, som spøger for ham. Ved Bergen ligger de tre
høie toppe: Sikken, Olrik og Lyderhorn, der naar op til Alperne i
høide. Alperne er efter Jul. Cæsar (klassisk maa det være!) 987
alen, Olrikken er omkring 800. Hornelen og Snehornet er dog endnu
høiere. De 7 søstre paa Aisten skal være mil høie. St. Olafs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
