Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
*
afgrunden. Endnu merkeligere er dog kyststrømmen i Lindaas; den
er modsat alle andre strømme.
Forf. behandler dernæst elvedragene. Han begynder med „Ni ed",
•der kommer fra Tydalen, nævner Sule elv, der kommer fra Sulefjeld,
Gaulen, Ott er aa en, „Efie", „Syre" eller Sire, Nid og
rSkeen", Tyrefjord eller Drammen o. s. v. Af indsøer regner
han op Snaasen, Selbosjø, store og lille Mjøs, Slirevand, Sperdillen,
Rand, Vesten, Saren, Modum, Lund o. s. v. Det hele er høist
forvirret og vidner om fuldstændig ubekjendtskab med forholdene.
Det 4de og 5te kap. er viet vekstlivet i Norge. Forf. viser sig
ubekjendt med Linné es System. Benævnelserne er de gamle og
.systemet er høist forvirret. I alfabetisk orden regner han op en del
planter — en ganske liden del af vort lands planter — som det
synes efter Jonas Ramus og et gammelt herbarium, han fandt i
Bergen. Han fandt det naturligvis overflødigt at undersøge den levende
planteverden. Men der fortælles en hel del om forskjellige planter,
livortil overtroiske forestillinger er knyttet, og det giver afsnittet
adskillig interesse.
Selsnæpen (cicuta virosa) er saaledes en merkelig plante, som
lian vidløftig behandler og om hvilken lærde afhandlinger citeres i
mængde. Naar kreaturerne spiser af den, brister de, hvorfor den
ogsaa kaldes sprængrot. Et andet giftigt græs er gramen ossifragum
— formodentlig narthesium ossifragum — eller sturgræs. Ligesaa
iglegræsset, hvoraf dyrene bliver rasende (iglegræsset er
formodentlig det samme som sturgræs, se Schübeler, Viridarium I, s. 320).
Tourgræs og hestesp r æng eller torboe (allosurus crispus) er
ogsaa giftige.
Almen og almebarken behandles indgaaende. Af asken faar man
aske smalt, der bruges af folket som lægemiddel. „Be nve ei en s"
bark er god moel svindsot. Af „fyren" er der to arter en med rød,
haard ved og en anden med hvid og blød. Det er antagelig malmen
og yten, som forf. her forveksler med to arter furu. Dette træ er
Norges største rigdom og indbringer landet over 1 mill. rigsdaler. I
gamle huse findes kun 4 stokke i høiden, „nu" bruges 7 til 8, saa
meget er tykkelsen aftaget. Der findes bondestuer, der er 3—400
aar gamle, ja „paa Næs i Gudbrandsdalen" skal eier findes en stue,
hvor St. Olaf opholdt sig i 1 022. Ibenholt skal være i Nordland,
men forf. tør dog ikke indestaa derfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0261.html
