Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
orm i Nordalen er naturligvis en mærkelighed, som ei kan forbigaaes.
Det er en forstenet sjøorm fra den tid, jordkloden var flydende! En
dyb hule ved Fredrikshald antager han fremkommet derved, at en
sten faldt ned paa joiclen, mens denne endnu var en blød masse, men
dog ikke længer flydende.
Om veiene i landet faar vi flere bemerkninger, der viser os,
hvorledes de var beskafne. Paa Søndmør maatte man heise ligene ned i
reb, før man kunde lægge dem i kiste. I Nærødalen var der en vei,,
som hang i jerntapper. Veiene afskrækkede derfor de reisende „endog
fra kongeveiene". Hvorledes naturvidenskaben kan benyttes i
kristendommens tjeneste, finder den lærde theolog anledning til at vise osr
idet han omtaler gjederne. Disse gaar sig stundom fast i fjeldet, og
naar folk da skal op og hjælpe dem, hænder ofte ulykker. Det viser
sig da, siger han, at naar legemer falder fra en stor høide, springer
de itu, længe før de naar jorden. Dette er en virkning af luften.
Saaledes kan man da forklare Ap. gj. 1, 18 om Judas, som styrtede
ned og brast itu. Denne fortolkning smagte vist udmerket de
„aande-ligsindede".
Forf. finder ved sin omtale af landet anledning til i sterke udtryk
at rose den norske naturs skjønhed. Især berømmes Vos, „Nordens
Italien"’, hvor det er ligesaa varmt som i Indien efter en prests
forsikring. De norske fjorde er meget dybe, indtil 3—400 favne. De
er dannede af Syndflodens vande, der udhulede den bløde masse..
Enkelte af dem er uden bund. Her staar da sjøen uden tvivl i
forbindelse med underverdenens vande. Vandet er mindre salt i norden
end i syden, men er dog tyngre; dette kommer af luftens tæthed.
Nordsøens vand er meget fedt, hvad allerede Aristoteles har
paa-vist. Deraf kommer det, at fiskene bliver saa fede i havet; ligesaa
at naar man vil slukke brand i skibene, blusser luen end mere op..
Fedtet kommer dels fra fiskenes rogn, melke etc., dels fra oljekilder
paa havbunden. At forklare ebbe og flod drister forf. sig ikke til,
skjønt han formoder, at fænomenet staar i forbindelse med maanen.
Gud vil vise os, at det ikke er nødvendigt, at han lader os forstaa
al hans visdom.
Om den frygtelige Moskøstrøm har forf. meget at fortælle. Den
suser og bruser, saa den kan høres i mange mils omkreds, sterkere
end noget fossefald. Den trækker alt, som kommer den nær, ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
