Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
at der engang skal opdages store rigdomme af metaller i norden, da,
mener forf., vil Jobs ord 32, 22 (skal være 37, 22) gaa i opfyldelse:
Af norden kommer guld. Han fortæller om, atman 1697 fandt
guld lier, hvoraf prægedes dukater med Jobs ord paa den ene sidé
og Kristian den 5te paa den anden! Kristian den 4de lod slaa
„b r i 11 e d u k a t e r" ; de havde briller og den overskrift: Vide mira
dorn i! For at finde sølv betjente man sig, fortæller forf., af det
saakaldte „ruth en gængen", det er altsaa den berømte kvist eller kløft,
som bruges. Jernet fortjener et citat af Plinius; spiritus vegetativus
manes atter frem, desuden en anden aand „spiritus vitrialus", der
føder nye metaller af sig. Her har han anført et latinsk citat af ikke
mindre end en greve —det gjør virkning! Forf. kjender ogsaa
„umodne" metaller; hertil hører „kvægsølv".
Verkets anden del behandler landets fauna — landdyr og havdyr
*— samt dets indbyggere. Det er verkets hoveddel. Forf. er
aabenbart bedst hjemme her og har anvendt sit meste arbeide paa denne
del, som derfor ogsaa er den interessanteste. Med hensyn til
dyreverdenens inddeling følger forf. B uf fon, der inddeler dyrene efter
deres større eller mindre nytte for menneskene. Han begynder derfor
J o»/
med hesten, omtaler den norske fjordhest, hvis gode egenskaber
fremhæves, og beretter om hestekampene i gamle dage. Han behandler
derpaa kjør og okser, faar og gjeder o. s. v. Ved at omtale renen
oplyser han, at paa Hardangerfjeldene vandrede renen om i flokke paa
1—300 st.k. Bjørnen behandler forf. naturligvis meget indgaaende.
Lærde forfattere citeres i mængde, og alt, hvad han har hørt af
bønderne eller i prestegaardene, fremføres. Folkesagnet i al sin yppighed
og frodighed er taget i naturvidenskabens tjeneste og forlener
skildringen et særeget værd — ikke for naturforskere, men for alle, som
elsker de gamle folkesagn. — Ungerne, siger forf., er ved fødselen
ikke større end en mus; moderen slikker dem, og derved udvikler de
sig. Ligeledes varmer moderen dem ved sit bryst, som en fugl sine
unger. Dette har 01 a u s Magnus iagttaget. Bjørnebinnen er i
denne tid meget vild og farlig og opsøger mennesker. Især
efterstræber den frugtsommelige kvinder, som den kjender ved sin fine
lugt. En prest gjorde forsøg med én tam bjørn; den blev aldeles
rasende ved synet af en frugtsommelig kvinde og maatte skydes. En
prestefrue i Sogn var engang i en stor fare, idet en bjørn spadserede
udenfor hendes soveværelse og forsøgte at bryde ind. „Horagtige"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
