Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
sæterjenter, som kommer i omstændigheder, er udsat for stor fare.
Det eneste, som kan redde dem er, hvad forf. ikke før har villet
tro, men nu maa tro: „suUatis vestimentis ostendunt id qvod
recon-ditum natura vult"!! Ogsaa heri ser den fromme biskop den
Almægtiges „forsyn". Om bjørnens store klogskab fortæller han, at der i
Røgsund var en græsbjørn, der i mange aar fulgte kreaturerne som
en vogter og stod ved-siden af pigen, mens hun melkede; kun om
høsten, naar den gik i hi, tog den en gjed med sig. Et andet
eksempel paa dens klogskab er, at den helst tager bjeldekoen; da den
ikke taaler bjelden, river den denne af koen og slaar den flad med
labben.
Om ulven fortæller han, at den var bleven en almindelig
landeplage. Før 1718 kjendte man den ei i Bergens stift. Om dens
djervhed paa isen fortæller han, at biskop Munk i Oslo irettesatte en
af sine prester, Kolbjørn, fordi han havde gevær med sig paa anneks-*
reiser. Men saa kom bispen paa visitats og skulde reise over isen til
annekset. De traf da ulven, og bispen spurgte nu hr. Kolbjørn, om
lian ikke havde gevær med.
Ræven har han ligeledes mange fortællinger om. Efter Olaus
Magnus, hvis beretning forf. har fundet stadfæstet hertillands,
befrier-den sig fra lopper derved, at den tager en høvisk i munden, gaar
baglænds og forsigtig ud i vandet, indtil blot snuden med halmvisken
er over vandskorpen og slipper saa høvisken, hvor lopperne har søgt
sin tilflugt. Bæveren fortæller han ogsaa udførlig om og citerer i
den anledning et latinsk digt af den lærde kardinal Polignac.
Om slangerne ved forf. meget at berette. Merkeligt er det,
som øienvidner har berettet, at slangerne fanger fugle paa den maade,
at den strækker forkroppen opad, spiler gabet op og ligger saaledes
ubevægelig. Naar nu en fugl kommer flyvende og befinder sig lige
over slangens gab, staar den pludselig stille og styrter saa med et
skrig ned i dens gab. Mange lærde mænds ord auføres. „Skulde
ikke Newtons lære om tiltrækningskraften ogsaa her finde anvendelse?"
Efter Olaus Magnus findes der slanger med hoved i begge ender.
Presten Christie i Tysnæs havde en slange med to hoveder, men i
samme ende. Forf. havde i Hamburg seet en med 7 hoveder
(øien-svnlig den samme, som voldte Tordenskjolds død). Altsaa gives der
saadanne uhyrer, svarende til de gamle drager. Vandslanger findes
overalt i landet. Men om de kan blive saa store, som det berettes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
