Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Forf. dvæler udførlig ved livalen, haien, laksen, makrelen. silden
og mange andre arter. Der udførtes fra Bergen i 9 maaneder af
1752 ikke mindre end 11 013 læster sild! Ofte kunde man i et
sildekast faa op til 100 000 td. Som eksempel paa datidens
sildepriser anfører han, at en kjøbmand kjøbte et laas storsild paa Svanøen
for 100 rigsd. og 1 td. brændevin; han lastede dermed 80 jægter.
Forf. behandler de fleste mere bekjendte dyr af pattedyr, fugle,
fiske og insekter, og trods overtro og lettroenhed har han her j’det
adskilligt, som fortjener at læses. Særlig sjnies havets rige fauna at
have interesseret ham.
I de to sidste kap. behandler forf. den norske („nordiske") nation.
Han fortæller, at nordmændene er komne fra Asien under anforsel af
Odin. De kaldtes åser d. e. asiater. Her i Norge forefandt de et
folk, som kaldtes finnerne eller lapperne, som er det samme folk som
cimbrer, celter og gother. Navnet celter har vi igjen i kjeltringer
efter Otto Sperlings udtalelse. Kvænerne volder forf. meget
hovedbrud; han ved ikke, siger lian, hvad han skal sige om dem.
Rimeligst er det, at de er finner fra Sverige, som oprindelig var fordrevne
fra Norge. Hans anskuelser og udtalelser er her meget uklare og
forvirrede. Ordet fanter afleder han af finner. At lapperne skulde
være af en anden race end nordmændene, fordi de har saa forskjelligt
udseende fra disse, kan han ikke indrømme; thi alle er jo Adams
børn og stammer fra samme land; det er tider, klimaet og levevis som
har forandret dem. Han omtaler de gamle nordmænds vikingetog,
fortæller om Island, Grønlands og Vinlands opdagelse m. m. og mener,
at eskimoerne er efterkommere af de gamle nordmænd. Strilerne ved
Bergen mener han nedstammer fra indvandrede skotlændere. Han
roser nordmændenes mange gode egenskaber, men beklager, at de er
saa stridbare. Som eksempel paa, hvor gamle folk kan blive her i
Norge, fortæller han, at da den „høisalige" maj. Kristian 6te og den
„stormægtigste" dronning Sophie Magdalena besøgte Fredrikshald 1733,
lod Peder Colbjørnsen 4 egtepar feire sit jubelbryllup i hans have.
Af disse 8 mennesker var ingen under 100 aar. Om spedalskheden
paa vestlandet har han adskilligt og anfører mange forfattere, deriblandt
presten Debes fra Færøerne. Efter ham er sygdommen smitsom, men
egtefolk smitter dog sjelden hinanden: hvoraf tydelig sees Guds
velbehag i egtestanden. I 1630 døde der, fortæller han, 3 000 af pesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
