Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
kolossal udvikling der er foregaaet i menneskenes erkjendelse. Lad
dem. der klager over, at naturvidenskaberne er farlige for tro og
kristendom, læse dette verk, lad dem saa sige os, om det dog ikke
er meget at takke for, kvad vor tid har faaet. Og alt dette har
studiet, det moderne studium af naturvidenskaberne udrettet.
Det falder os kanske først i øinene, hvor sørgelig det var med
kjendskaben til vort land, dets natur og beskaffenhed. Hvad P. her
meddeler os, det er samtidens viden paa dette omraade. Mens de
lærde vilde rødme af skam, om de snublede i det gamle Roms eller
Grækenlands geografi, er de blottede for det allertarveligste kjendskab
til Norge, sit fædreland, og det var, som det skulde være. Det synes
os rent. utroligt, at en videnskabsmand som P. kunde være saa
uvidende i denne henseende. Men det er let forklarligt. Man reiste
ikke om i landet; veie fandtes ikke, og det ansaaes som skrækkeligt
at maatte gjøre en reise. Man havde jo til og med særegne bønner
at benytte paa reiser. Saa kan man da slutte sig til kjendskaben til
landet. Man levede indeklemt mellem sine fjelde og omgivet af havet;
udenfor ens egen lille synskreds strakte ikke kjendskabet sig, der
begyndte det store ubekjendte. Det er Peder Claussøn som er forf.s
autoritet paa dette omraade; men han er langtfra saa udførlig som
denne og synes stundom at have misforstaaet ham.
Ser vi paa selve naturvidenskaberne, saa falder det ikke først og
fremst i øinene, at forf. har mange besynderlige anskuelser; dette kan
jo ei andet være. Men det, som først maa falde os i øinene og som
er det vigtigste, det er den methode, forf. bruger, og som er hans
samtids. Han raadspørger sine skydsfolk, spørger bønderne, spørger
presterne og kanske prestefruerne med, og naar nu alle disse bekræfter
en sag, saa er den naglfast. Eller han citerer Aristoteles, Plinius,
Olaus Magnus o. s. v., jo flere autoriteter desto bedre. Her ser vi
nu klart forskjellen fra vor tids videnskab. Hvilken naturforsker
spørger vel efter, hvad fiskere og bønder siger — i almindelighed da?
Eller hvem gider spørge efter, hvad Aristoteles har sagt om den eller
den ting? (naar det ikke gjælder det historiske da). Nei man er for
længst slaaet ind paa en anden methode, og det er den, der har
baaret saa skjønne frugter. Man undersøger selv, undersøger det med
den største nøiagtighed, ofte ved de fineste instrumenters hjælp, og
hvad man gjennem en række af iagttagelser saaledes har slaaet fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
