Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
som naturvidenskabelig sandhed, derfra gaar man ud, gjør nye
iagttagelser, og först naar man har gjort en række saadanne iagttagelser,
der maa være yderst nøiagtige, maa gjentages og varieres i det
uendelige, først da drister naturforskeren sig til derpaa at bygge en slutning.
Dette er den empiriske eller som den ogsaa benævnes clen
eksperimentale forskning, fordi alt hviler paa eksperimenter og iagttagelser,
som gjøres ved dem. Methoden benævnes ogsaa den induktive, fordi
man bevæger sig gjennem slutninger ira enkelte kjendsgjerninger til
det hele. Den gamle methode fører derimod navn af den deduktive,
fordi man bevægede sig den omvendte vei, fra en almindelig, paa
forhaand opstillet theori til det enkelte fænomen. Det er netop dette,
vi ser forf. af dette verk overalt gjør. Aldrig er der tale om
stringente undersøgelser og iagttagelser eller videnskabelige eksperimenter.
Han nøier sig med en masse beretninger; thi det er det opstillede
ræsonnement som er hovedsagen, der saa støttes ved disse vidner.
Men derfor kommer han heller ikke et skridt ud over, hvad der er
givet, han har ikke opdaget nogen ny videnskabelig kjendsgjerning»
hvorpaa han kunde bygge videre. De stolte templer er reiste paa
løs sand, og det hele styrter, naar man rører ved grunden.
Her maa det tillades mig at anføre, hvad en moderne
videnskabsmand siger1): „Hemmelighedsfuld selv ved lyseste dag lader den
(naturen) sig aldrig berøve sit dækkende slør, og hvad den ikke
godvillig vil aabenbare dig, det aftvinger du den ikke ved vegtstænger
og med skruer (Fausts ord). Der er ingen tvivl om, at det er Goethes
og det forrige aarhundredes opfattelse af naturvidenskabsmandens
forhold til naturen. At gribe ind i naturfænomenerne var formasteligt
og taabeligt; det eneste, der var at gjøre, var at vente taalmodigt,
til naturen aabenbarede hemmeligheden, eller — og det er det
væsentlige — at søge oplysninger i ideens udvikling. Her er de alle enige,
Hegel og Schelling og Herbert og Goethe. — — Methoden var den
deduktive. De empiriske iagttagelser var egentlig kun til, fordi man
nu en gang desværre maatte have noget at deducere ud fra. Det var
systemernes naturforskning. Under deres herredømme var, som
Magendie sagde det, „fysiken blot bleven en samling absurde systemer,
fysiologien en lang og kjedsommelig roman, og medicinen intet andet
Professor Torup i „Nyt Tidsskrift" for 1894. S. 110 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
