Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
end en af uvidenheden og frygten for døden foretagen samling af
barnagtige forskrifter." Se nu den nye naturforskning.
Gjennem-brudet sker ved indførelsen af den empiriske induktion. Man samler
sammen, iagttagelse til iagttagelse; man samler, hvad der stemmer
overens, og man søger at ordne iagttagelserne. Men endnu mere:
man nøies ikke med at vente, til naturen velvillig aabenbarer sine
hemmeligheder; man sætter den sine spørgsmaal for struben.
Naturforskerens opgave bliver først og fremst at forene spørgsmaalene. Er
de stillede klart, og er midlerne til at komme i forbindelse med
naturen tilstede, nægter den aldrig at svare."
En af den nyere tids mest fremragende forskere siger1): „Den
eksperimentale methode er den methode, som søger sandheden ved den
ligelige anvendelse af følelsen, fornuften og erfaringen. Den kræver
aandens og tankens frihed. Dens karakter er at afhænge af sig selv,
fordi den af sin sandhedsprøver, erfaringen, laaner en upersonlig
autoritet, som styrer al videnskab. Den tilsteder ingen personlig autoritet;
den viser strengt systemer og forud opstillede læresætninger fra sig
— — og underkaster menneskenes autoritet erfaringens og naturlovens
prøvelse. — — For at finde sandheden maa videnskabsmanden stille
sig ansigt til ansigt med naturen og han maa — følgende den
eksperimentale methode — udspørge den frit ved hjælp af de stedse
fuldkomnere forskningsmidler. Jeg tænker, at i dette tilfælde det eneste
filosofiske system bør være, at man intet har."
Hvad man end kan have at indvende mod den induktive,
eksperimentale methode, sikkert er det, det kan ikke nægtes af andet end
uvidenheden, det er denne methode som i vort aarhundrede og især i
den sidste menneskealder har ført naturvidenskaberne og de dermed
beslegtede videnskaber saa langt fremover mod maalet; det er denne
methode, som for tiden er eneherskende paa de nævnte videnskabers
omraade, og det er ingen tvivl om, at den ogsaa i fremtiden vil bringe
menneskeaanden skjønne triumfer.
Det falder nu ingen naturforsker som saadan ind at læse
Pontoppidans verk. Men har verket end tabt al betydning for
naturvidenskaben, saa har det et stort værd paa et andet omraade. Det giver
os et klart speilbillede af tidens opfatning og videnskabens tilstand.
Cl. Bernard, den eksperimentale videnskab, oversat af Mustad. S. 55~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
