Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
i sin almindelighed maatte søges i udladninger af den atmosfæriske
elektricitet, saa maatte det ogsaa være muligt paa kunstig vis at
frembringe permanent magnetisme i stenstykker ved at lede tilstrækkelige
sterke elektriske udladninger henover overfladen.
P o c k e 1 s udførte sine forsøg sammen med M. T o e p 1 e r. De
anvendte en Toeplersk influenzmaskine med 40 skiver. Mellem polerne
paa en saadan maskine anbragtes stenstykkerne saaledes, at
udladnings-funkerne sprang tæt forbi overfladen eller løb omkring fremspringende
kanter. Den samlede elektricitetsmængde, der anvendtes under et
forsøg, var naturligvis minimal i forhold til de mængder, der udlader
sig i et kraftigt lyn. Pockels mente imidlertid, at det lier mindre
kom an paa den samlede elektricitetsmængde end paa den opnaaede
maksimale strømstyrke, der ligeoverfor strømstyrken ved et lyn slet
ikke er saa forsvindende.
Trods de ringe elektricitetsmængder og strømstyrker blev
stenstykket merkbart magnetisk, og heraf kan man da drage den slutning,
at et lyn, naar det forgrener sig paa overfladen af en klippe, i endnu
meget høiere grad maa kunne frembringe magnetiske virkninger i
stenen.
De liaandstykker, som undersøgtes, stammede fra fjorten forskjel
lige findesteder.
Deres magnetiske tilstand blev baade før og efter forsøget
omhyggelig undersøgt, idet et kompas med en 4 cm. lang naal
bevægedes forbi dem; som „svagt" magnetiske betegnedes da de
stykker, der frembragte en afbøining af naalen paa nogle faa grader;
som „sterkt" magnetisk betegnedes de, naar udslaget var 10—12
grader, og endelig „meget sterkt", naar udslaget naaede henimod 90
grader.
De bergarter, hvoraf haandstykkerne bestod, var næsten alle de,
som man hidtil havde fundet som bestanddele i magnetiske stene.
De blev næsten alle mere eller mindre sterkt magnetiske under
paavirkning af de elektriske udladninger. Pockels sammenfattede da
resultaterne af sine undersøgelser i følgende sats: „Alle bergarter, der i
naturen viser sig magnetiske, kan ogsaa blive det paa kunstig vis under
paavirkning af elektriske udladninger. Herved er det med en
til vished grænsende sandsynlighed bevist, at
aarsagen til den naturlige sten magnetisme maa søges
i den atmosfæriske elektricitet."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
