Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Forøvrig viste der sig ogsaa en vis sammenhæng mellem
magnetismen og de mineralske bestanddele, da styrken af den kunstig
frembragte magnetisme i almindelighed tiltager med gehalten af jern og
specielt med indholdet af magnetjernsten. Fordelingen af den
frembragte magnetisme i haandstykkerne var ogsaa meget uregelmæssig,
men denne regelløshed lader sig meget vel forklare af den
uregelmæssige struktur i stykkerne.
Mindre meddelelser.
Røntgenstraalernes bølgelængde. Uagtet de Røntgenske
straaler hverken afbøies ved at gaa gjennem prismer eller reflekteres
ved speil, udtalte professor Røntgen allerede ved den første
offentliggjørelse den formodning, at der maatte bestaa et vist slegtskab
mellem lysstraalerne og de af ham opdagede x-straaler. Dette
slegtskab er nu stadfæstet ved de sidste undersøgelser over straalernes
bølgelængde, der er foretagne af dr. L. F o mm, assistent ved
universitetet i München.
Det er hovedsagelig de saakaldte i n t e r f e r e n t s f æ n o m e n e r,
som begrunder slegtskabet mellem lysstraaler og Røntgenstraaler.
Saadanne interferentsfænomener optræder i almindelighed ved
bølgebevægelser og kan blandt andet ogsaa iagttages ved vandbølger.
Lad os f. eks. antage, at der fra to ligeoverfor hinanden værende
strandbredder udgaar en række parallele bølger fra hver bred, saa vil
begge bølgebevægelser træffe hinanden i midten. Hvis nu bølgerne
har samme længde og høide, saa kan de, ved samvirken eller
inter-ferents, addere sig sammen til dobbelt saa høie bølger, naar nemlig et
bølgebjerg i den ene bevægelse træffer et bølgebjerg i den anden.
Mødes derimod de to bølgebevægelser paa en saadan maade, at et
bølgebjerg i den ene bevægelse træffer en bølgedal i den anden,
ophæves virkningen gjensidig, og bølgerne forsvinder. Denne gjensidige
virkning af begge bølgebevægelser kalder man interferents, og denne
kan ifølge det foregaaende enten have en forsterkning eller en
formindskelse af bevægelsen tilfølge.
Ogsaa lysstraalerne viser interferentsfænomener; det kan let vises
ved et meget simpelt forsøg. Skjærer man nemlig med en skarp
pennekniv en fin spalte i et stykke karton eller et stanniolblad, og
holder man spalten foran øiet mod en lyskilde (et vindu eller en
lampe), saa ser man efter nogen øvelse, at spaltebilledet er
gjen-nemsat af mørke striber, der gaar parallel iped spaltens længde.
Disse striber er et interferents fænomen, der forklares paa følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
