Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaaet ud for at se til sine fælder og fandt da halen af en rotte i
fælden. Heri var nu i og for sig intet forunderligt. Fælden kunde
simpelthen have overklippet halen, og rotten undflyet. Ved at betragte
den nøiere, kom han imidlertid til det resultat, at det ikke kunde
have gaaet for sig paa den maade. Halen var grebet omtrent 6 cm.
fra spidsen, benene var her knuste, men senerne havde holdt. Forat
befri sis havde dyret afslidt senerne, og disse var da afrevne 15 cm.
O J /C
ovenfor det punkt, hvor halen blev grebet. Som følge heraf slåp
rotten derfra med en temmelig lang halestump som blot bestod af ben
og hud men uden senebaand. Man kan heraf slutte, at rotten er i
besiddelse af stort mod, hvilket er meget sandsynligt naar man betænker
dens dristighed ved mange ledigheder, eller at den af naturen er
udrustet med en høi grad af ufølsomhed for smerte.
„Revue scientifique".
En hjerneløs hund. For at undersøge den medvirkning, som
de forskjellige dele af hjernen j*der ved de sjælelige processer, har man
allerede i aartier eksperimenteret med at borttage forskjellige dele af
hjernen paa lavere dyr. navnlig froske og duer. for derpaa at iagttage
deres forhold. Men da imidlertid disse dyrs aandelige virksomhed
just ikke er særdeles mangesidig, saa var udbyttet heller ikke
synderlig rigt.
Den bekjendte hjernefysiolog Friedrich Goltz i Strassburg
har nu opfundet en methode, hvorved han fuldkommen smertefrit
fuldstændig kan berøve hunde deres store hjerne, uden at dyrenes
befindende, naar de har overstaaet de umiddelbare følger af selve
operationen, i legemlig henseende lider det ringeste, og uden at de i det ydre
adskiller sig fra normale hunde. Han er nu (1897) i besiddelse
af en saadan velnæret hund med livlige øine, som’ for 5 aar siden
berøvedes den store hjerne. Ivun sjælelig, derimod ikke i legemlig
henseende, adskiller den sig fra andre hunde. Dyret gaar uafladelig
frem og tilbage i sit bur. Naar fodringstimen nærmer sig, bliver den
urolig, løfter sig ligesom søgende op paa bagbenene. Den kjender
ikke sin vogter, der daglig bringer den mad, og søger ved bid og
heftige bevægelser at værge sig, naar han løfter den ud af buret.
Som følge af mangelen paa hjerne har den ingen erindring og formaar
ikke at tyde de sanseindtryk, som den modtager fra udenverdenen.
Bidningen og selvforsvaret er instinktmæssige refleksbevægelser, som
udløses derved, at man griber den. Ligeledes snapper den efter den
fod, som træder paa den.
Naar den nu stilles op paa et bord og er kommet til ro, ser og
lugter den til de kjødstykker, som holdes hen til den, men den ved
ikke, hvad det er, og begynder først da at æde, naar man kunstigt
udløser tyggebevægelserne, hvilket man besynderlig nok kan gjøi’e ved
at klø den ved haleroden. Den spiser da sin mad uden begjærlighed
indtil den er mæt, og tager mere mad til sig end en normal hund af
samme størrelse. Sandsynligvis er det den hvileløse spadseren i buret,
som den øieblikkelig paabegynder igjen, naar den under fornyet mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
