- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
254

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

maade: Trå spaltens kanter udgaar der lysbølger, der virker paa
hverandre aldeles paa samme maade, som de ovenomtalte vandbølger.
Paa de mørke steder træffer lysbølgerne hinanden paa en saadan
maade at et bølgebjerg i den ene bevægelse støder mod en bølgedal
i den anden, hvorved virkningen ophæves.

Disse interferentsfænomener er paa den ene side et bevis for
lysets bølgenatur, og paa den anden side kan ved deres hjælp lysets
bølgelængde med stor nøiagtighed bestemmes, trods deres ufattelige
lidenhed. Hertil maa man kjende spaltens bredde og dens afstand
fra øiet, eller hvis man opfanger spaltebilledet paa en skjærin, afstanden
til skjærmen, samt afstanden mellem interferentsstriberne. Efter denne
methode kan man beregne bølgelængden for de forskjellige lyssorter
og herved har man fundet, at farven af det undersøgte lys afhænger
af bølgelængden. Saaledes fandt J. M ü 11 e r

bølgelængden for rødt lithiumlys..... = 0.000 685 mm.

— „ gult natriumlys..... = 0.000 592 „

— grønt thalliumlys . . . = 0.000 535 „

— „ blaat indiumlys..... = 0.000 455 „

Det laa nu nær ogsaa at prøve Røntgenstraalernes natur ved
interferentsfænomenerne. Til dette øiemed benyttede dr. Eomm i
München et Hittorfsk rør til frembringelse af kraftige
Røntgen-straaler; 200 mm. derfra blev opstillet en skjærm med en fin spalte,
hvis bredde var 0.1 millimeter. De straaler, der faldt igjennem
spalten, opfangedes paa en yderst følsom fotografisk plade, der befandt
sig 200 mm. bag spalten.

Efter en ekspositionstid af omtrent en time viste der sig paa
pladen tydelige interferentsstriber, ved hjælp af hvilke straalernes
bølgelængde bestemtes ved professor dr. Lommels formler og
tabeller.

Beregningen viste, at Røntgenstraalernes bølgelængde
var 0.000 014 mm. Bølgelængden, der altsaa er 14 milliontedels
millimeter er omtrent 15 gange saa liden som bølgelængden for de
hidtil m&alte mindste bølgelængder for det ultraviolette lys.

Disse undersøgelser har altsaa vist, at Røntgenstraalerne for saa
vidt er beslegtet med lysstraalerne, som begge slags straaler skyldes
bølger, der er istand til at vise interferentsfænomener, men at
x-straa-lernes bølgelængde er omtrent 30 gange ^saa liden som de midlere
bølgelængder for det almindelige lys.1)

Haardførhed hos rotten. De fleste ved, at der gives
authen-tiske tilfælde, hvor rotter, som er fangede i fælder og der fastholdt i
et ben, har havt mod til at gnave vedkommende ben af og saaledes
bogstavelig talt amputere foden for derved at opnaa friheden igjen.
Et lignende tilfælde, men maaske endnu merkverdigere, er iagttaget af
en korrespondent til et engelsk jagttidsskrift. Skovfogden var en morgen

x) Af L. Erhard i „Prometheus".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free