Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
da heller ikke ventes, at den beskrivelse af renlighedsforholdene rundt
om i landet, som Sundt giver, skal passe i alle dele paa stellet,
saaledes som vi ser det i vore dage. Og dog vil den, der har reist
lidt omkring i vort fædreland, finde, at i mangt og meget er Sundts
skildringer træffende og karakteristiske ogsaa for vor tid. Særlig
gjælder kanske dette visse dele af Norges vestland.
Ser vi derimod hen til Sundts fremstilling af renlighedens
almindelige betydning, saa vil det snart sees, at hans betragtning af samme
ingenlunde kan betegnes som vor tids. Sundt ser paa forholdene
gjennem kjærlighedens briller; han har studeret folkelivet og finder en
naturlig og vakker forklaring paa de mangler, han i mange retninger
opdager, netop i de smaa og vanskelige kaar, under hvilket folket
lever; han ser og glæder sig over de fremskridt, han opdager, og
finder i dem løfter om videre udvikling til det bedre. Han synes
derfor ikke altid at være enig i de skildringer af renlighedsforholdene,
som fremkom fra den tids læger. Kan hænde, at Sundt, om han
havde levet i vor tid, ogsaa vilde have fundet vor tids læger altfor
vidtgaaende i deres fordringer til hygiene i almindelighed og renlighed
i særdeleshed. Men saa maa det erindres, at de sidste to tre
decennier har seet en udvikling paa visse dele af lægevidenskabens omraade,
som maa betegnes som epokegjørende. Vor opfatning af en hel række
sygdommes natur — jeg tænker navnlig paa de gjennem bakteriers
indvirkning opstaaede sygdomme — har undergaaet en betydelig
forandring; og overensstemmende med den forandrede opfatning af
sygdommenes natur har selvfølgelig ogsaa vor fremgangsmaade for at
bekjæmpe disse sygdomme skiftet. Og netop heri ligger en af
hoved-aarsagerne til, at vor tid bør og maa se paa renlighedsforholdene paa
en anden maade, end Eilert Sundt og hans samtid gjorde.
Sundt viser os i sin bog, hvorledes vort navn paa lørdagen er
opstaaet. Vore forfædre gav nemlig den sidste dag i ugen navn efter
den ugentlige renselse, som da skulde foregaa, og som dagen var
bestemt til. De kaldte den nemlig laugardag. Laug betegner hverken
mere eller mindre end bad eller vask. „Det har altsaa," siger Sundt
(side 33), „været saa allerede i hedenskabets tid, at hele landet over
i hver bygd og i hver krog, overalt hvor det norske sprog lød,
hvorsomhelst det blev sagt: idag er det lørdag, eier indeholder selve navnet
en paamindelse til husmoderen om, at nu skulde der gjøres rent for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
