Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
ngen. Lørdagens navn staar da som et monument for folkeskikken i
vort norden, jevngammelt med hedenskabets gravkouge og enestaaende
iblandt nationerne."
Og saa viser Sundt, hvorledes denne ældgamle skik at holde
Task og rengjøring hver lørdag, hvorledes denne skik, som oprindelig
har havt et vist religiøst særpræg, har holdt sig lige til de seneste
tider; rigtignok har skikken været mere og mindre strengt
gjennemført i de forskjellige dele af landet; men næsten overalt blev der paa
Sundts tid holdt rengjøring den sidste ugedag. Og rengjøringen gjaldt
baade husene, bohavet og tildels gaardspladsen, men ogsaa menneskene.
Sundt beretter om, hvorledes rengjøringen foregik paa hans tid i de
egne af landet, han havde gjennemreist; han skildrer maaden, hvorpaa
landsfolket vaskede sine klæder, sit hus, sit spisestel, sine
kogeapparater, endelig sine egne legemer; han omtaler, hvorledes folket har
forstaaet at tilberede vaskeluden, længe før man kjendte sæben,
hvorledes det forstod at blege sit tøi paa græsvolden eller paa sneen.
Han omtaler ogsaa tilberedningen af maden, maaden hvorpaa folket
opvarmede sine beboelsesrum, ligefra den tid man kun brugte
aare-stuen med det aabne ildsted og ljoren i taget, og indtil kakkelovnen
blev indført. Han fortæller fremdeles om, hvorledes man bar sig ad
for at blive kvit muligens tilstedeværende utøi, idet man f. eks. bragte
■skindfællen ind i badstuen, forat varmen der skulde gjøre det af med
utøiet. Hvor det gjælder vask af klæder og sengetøi, siger Sundt
(side 325) at: „alt vel overveiet tror jeg i sandhed, at vore
land-almuers maade at vaske paa nok taaler at komme paa udstilling."
Hvad den personlige renlighed angaar, saa viser historien, at
forskjellige slags bad har været vel kjendt fra oldtiden af; man kjendte
karbadet og badstubadet; men paa Sundts tid har neppe nogen af
disse badformer været synderlig benyttet til stadighed da; oftest blev
karbadet kun benyttet faa gange om aaret og særlig da til julehøitiden.
Enkelte steder brugte man at vaske hele eller halve legemet med varmt
vand til jul og de store høitider; men meget ofte traf han paa bygder,
hvor folket ikke engang brugte at vaske hænder og ansigt til
dagligdags, men kun en eller to gange ugentlig eller endog endnu sjeldnere.
Om brugen af koldtvandsbad, sø- og elvebad, gir han ogsaa oplysninger,
hvoraf det sees, at heller ikke disse bad er bleven benyttet i den
Tidstrækning og paa den maade, som ønskeligt kunde være.
Det viser sig altsaa, at der, paa den tid Sundt skrev sin bog, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
