Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
og saa lærerige for bedømmelsen af biologisk sammenhæng, at jeg
ikke kan undlade at omtale dem noget udførligere.
Aurivillius undersøgte de skandinaviske oxyrrhyncher eller
trekantkrabber. Ved sine skrabninger med fangnet fandt han, at
dyrene stedse var bevokset med de samme organismer, der udgjorde
hovedbestanddelen i den medbragte fastsiddende bundflora og fauna.
Det var rødalger, svampe, hydroidpolyper, rørorme, mosdyr, balaner,
samt enkelte eller sammensatte søpunge. Dyrene tilhørte alle
fastsiddende former og det saadanne, som pleier at bebo de samme
dybdezoner, som de med dem bevoksede krebse.
Alle disse organismer kan man efter den maade, hvorpaa de
sætter sig paa krabbens pantser, inddele i 2 grupper. Til den ene
gruppe hører rørormene, balanerne og nogle af sækdyrene. Disse dyr
findes overalt i havet paa pæle og stene, men ogsaa paa alle mulige
større organismer; man finder dem paa hummere, krabber, muslinger
og koraller, ja selv paa fiske og større havpattedyr. Disse er ogsaa
sædvanlige gjæster paa vore trekantkrabber; deres fritsvømmende
larver sætter sig fast paa en eller anden gjenstand, ligegyldig hvilken,
og vokser der fast.
Den anden gruppe organismer kommer op paa krabbens ryg paa
en høist merkelig maade. Ved hjælp af sine forben, som bærer
gribesakse, befæster krabben nemlig stykker af disse organismer paa sit
pantser; herunder gaar den frem med en saadan omsigt og et saadant
udvalg, at man nødes til at antage en slags primitiv overveielse.
Dette er forresten ikke saa forundei’ligt, naar man betænker, hvor
hyppig man møder eksempler paa den mest durkdrevne sluhed hos
krabberne.
Aurivillius bragte under sine forsøg tangbevoksede krabber
ind i akvarier, hvor bunden var bedækket med svampe. De indsatte
dyr blev straks urolige, men allerede næste morgen havde de fjernet
næsten alle algerne fra sin ryg og erstattet dem med stykker af
svampe, og efter faa dages forløb havde de sidste spor af tang gjort
plads for den nye maskering. Naar dyrene blev berøvet sine
vedhæng, erstattede de dem i al hast og anvendte herunder de mest
passende organismer, akvariet indeholdt. Først naar den nye dragt
var færdig, blev de rolige og ophørte med de hurtige bevægelser, for
atter at antage det vanlige satte væsen.
Men hvorledes bliver nu hine planter og dyr befæstet til krabbens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
