Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
ryg og ben? Dette muliggjøres ved en række indretninger, som vi
maa opfatte som specielle tilpasninger med maskeringen som maal.
For det første er nemlig trekantkrabbernes rygskjold og ben
bedækkede med talrige fine kroge, der i sin bygning og anordning viser
sig overordentlig hensigtsmæssige til befæstelse af de beskyttende
organismer.
For det andet er gribesaksene, som hos de beslegtede familjer
kun kan udføre ganske bestemte, meget ringe bevægelser, hos disse
krabber meget friere og bevægeligere. De kan netop gribe saalangt,
som krogene paa deres legeme rækker, eller man kan heller omvendt
sige, at krogene kun udvikler sig indenfor gribesaksenes omraade.
Det hensigtsmæssige ved bygniugen af krogene er, at de bestaar af
chitin og er forsynet med modhager, at de i modsætning til det
øvrige pantser er uforkalket, og at de endelig er i besiddelse af en
høi grad af elasticitet, hvilket altsammen gjør dem meget skikket til
befæstelsen af masken.
Meget anskueligt beskriver Aurivillius den maade, hvorpaa krabben
gjør sit toilette: „Jeg fandt en af akvariumkrabberne i færd med at
sønderrive en af disse svampe; herunder betjente den sig af sine
gribesakse. Idet den nærmede disse til hverandre, greb den svampen;
straks derpaa fjernede den saksene fra hverandre, hvorved et stykke
af svampen reves af. Det afrevne stykke førtes derpaa til munddelene.
Naar stykket var meget lidet, blev det sluppet af saksen og bevæget
nogle gange frem og tilbage mellem de ydre munddele for atter at
gribes af saksen. Var det større, blev det fastholdt af saksene, mens
den anden ende bevægedes frem og tilbage af munddelene. Endelig
blev svampestykkerne fuldstændig ubeskadiget som forhen, alt efter
sin størrelse, med saksen ført enten paa skjoldets overside eller sider
eller paa føddernes overside, for her at befæstes. Herunder udvikler
krabberne megen taalmodighed og udholdenhed." Den svenske forsker
bemerkede under sine talrige iagttagelser aldrig, at krabben opgav et
begyndt forsøg paa at fæste en greben gjenstand, det skulde da være,
naar krabben foruroligedes under sin beskjæftigede og maatte frigjøre
saksene til selvforsvar.
II. Symbiose.
Ved symbiose forstaaes et inderligt samliv mellem to organismer,
der beror paa gjensidig nytte. Selv de ekstremeste tilfælde lader sig
„Naturen" 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
