Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
hvorfor dyret til gjengjæld af planten faar surstof. Vi finder altsaa
her fysiologisk aldeles de samme forhold som hos laverne.
Den berømte zoolog S e m p e r meddeler et eksempel, der endnu
mere minder om lavernes livsvilkaar. En svampeart (spongici
corti-laginea) vokser nemlig paa det intimeste sammen med en rødalge
(floriäee), idet denne indborer sig i svampsubstantsen. Her kan man
ikke være i tvivl om, at der foreligger nøiagtig det samme
vekselforhold, som mellem sop og alge hos laverne. Paa konserverede
eksemplarer er det endog umuligt at afgjøre, hvilken af de to
kamerater har været den væsentligste faktor for vekstforholdene hos den
opstaaede skabning.
Det vilde føre for vidt, om vi vilde behandle symbiosen ved
•eksempler fra samtlige dyregrupper i havet. Det maa her være
tilstrækkeligt nøiere at forfølge de mest paafaldende afændringer, som
symbiosen har frembragt hos nogle faa grupper. Særdeles lærerigt
eidet at studere de forhold, som fremkommer ved samlivet mellem
cnidarier (nesledyr) og andre dj^r.
Et meget paafaldende eksempel herpaa blev allerede for lang tid
siden beskrevet af Steenstrup. Det angaar samlivet mellem en
snegl (rhizochilus antipathum) og en hornkoral (antipathes). Den
unge snegl sætter sig fasb paa en koralstok, og nu vokser koral
og sneglehus sammen paa en ganske merkelig maade; sneglehuset
forandrer sin form fuldstændig, saa at det synes at tilhøre en ganske
anden art. Det er ikke godt at paavise, hvilken nytte begge
organismer har af hinandens selskab, da vi ikke kjender nøiere til deres
livsbetingelser.
Men desto nøiere kjender man forholdet mellem adamsia pallicita
og pagurus bernhardus; mange af de ærede læsere kjender visselig
allerede dette gamle, bekjendte eksempel paa symbiose, og mange kar
vel allerede i saltvandsakvarier seet de smukt farvede søanemoner
tronende paa sneglehus, beboet af eremitkrebs. Alligevel tror jeg
nøiere at kunne gaa ind paa de høist eiendommelige
beskyttelsestil-pasninger, som er saa udbredt blandt eremitkrebsene. Paa dette sted
vil jeg ogsaa anføre nogle tilfælde, som ogsaa kunde været omtalt i
forrige afsnit under maskeringer. Vi vil begynde med de simpleste
forhold og lidt efter lidt skride frem til mere komplicerede.
Eremitkrebsen hører til de tiføddede krebs, hvortil de almindelige
krabber og hummerne, samt flodkrebsen hører; det, som udmerker dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
