Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
iremfor alle andre til denne gruppe hørende krebse, er den aldeles
bløde beskaffenhed af deres bagkrop. De vilde være meget daarlig
stillede i kampen for tilværelsen, dersom naturen ikke havde udrustet
dem med det instinkt at skjule sin bløde bagkrop i hule gjenstande
og saaledes sikre den mod ødelæggelse.
Hovedmængden af vore krebse flytter nu ind i de billigste boliger,
der kan opdrives, og som stedse i stor mængde findes paa havbunden,
i særdeleshed tomme sneglehuse i nærheden af kysten. De forsmaar
dog heller ikke andre smuthul, og isærdeleshed i større dyb, hvor
havvandet paa grund af den større kulsyregehalt opløser de af kulsur
kalk bestaaende sneglehus, er de endog henvist til andre tilflugtssteder.
Her faar vi se erimitkrebsene putte sin bagkrop ind i rør, som de
bygger sig selv af sand. Ja xylopagurus rectus søger sig endog sin
bolig i hule træstykker, eller brudstykker af bambusrør. Men et
saadant rør er aabent i begge ender; herved vilde dyrets bagende være
uden beskyttelse mod angreb, dersom ikke en ny tilpasning greb
hjælpende ind: Bagkroppens ende er forsynet med pantserplader, som
nøie lukker rørets anden ende. Ja, dyrenes tilpasningsevne gaar endnu
videre. Mens de eremitkrebs, der bebor sneglehus, har en usymmetrisk
bygning, der passer til sneglehusets spiralformede vridninger, viser
xylopagurus os en smuk, langstrakt symmetrisk bj’gning, svarende til
deres rørformede boliger.
Naar ikke dyrene paa grund af bagkroppens form er tvungen til
at vælge sig en bagkropsrustning af ganske bestemt form, er de ikke
særdeles kræsne i sit valg. Dr. Brock kunde endog iagttage, at
dyr (af slegten cenobita), naar de ikke fandt noget passende sneglehus,
ganske fornöiet krøb derfra og skjulte sin bagkrop i brudstykker af
glaskar, som han havde bortkastet.
En endnu høiere grad af sikkerhed mod fiendtlige angreb opnaar
de arter, som indgaar forsvars- og angrebsforbund, altsaa en symbiose
med andre dyr. Saaledes bliver aktinier (søanemoner), som vel fra
begyndelsen kun leilighedsvis har sat sig paa sneglehuse, til trofaste
følgesvende for visse arter eremitkrebse. Krebsen transporterer sin
kameret til egne, som er rige paa næring. Til gjengjæld herfor
nyder den beskyttelse af aktiniernes frygtede neslebatterier. Hos
mange arter er vekselforholdet ved tilpasninger hos aktinien blevet
endnu intimere. Adamsia palliata f. eks. sætter sig fast paa
sneglehuset paa den maade, at dens mundaabning kommer til at ligge umid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
