Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
hos havets beboere. Med hensyn til det eiendommelige fænomen, at
dyr i sin ydre fonn og farvetegning efterligner andre organismer eller
ting, hvilket man efter de engelske naturforskere Bates og W a 11 a c e
kalder mimicry, saa er det hos marine dyr kun sjelden iagttaget.
Vi kommer altsaa i dette afsnit til at fatte os i al korthed, da vi ikke
vil give os til at betragte muligheder og slet begrundede
sandsynligheder.
Vi skal først vende os til det dyreliv, som bebor store,
ensformige strækninger, hvor livsbetingelserne i det store og hele er
temmelig ens; vi finder da her, at livet i mange henseender arter sig
paa samme maade, som paa det faste land under analoge livsvilkaar.
Ligesom ørkendyr antager en ensformig gul farve, sneens beboere en
mere eller mindre ren hvid farve, saa ser vi dyreverdenen paa
mudder-eller sandbund iklædt en nogenlunde ensartet dragt.
De uhyre strækninger af havbunden, der er bedækket med
grovere og finere rullestene, sand og slam frembyder gunstige
livsbetingelser for utallige dyrearter. Betragter vi f. eks. fiskene, saa kan vi
konstatere, af det store flertal blandt disse paa ryggen antager farve
efter bunden, hvor de opholder sig. Mange af dem f. eks. flyndrene,
har endog den evne at kunne skifte farve, og saaledes vilkaarlig
tilpasse sig efter det tilfældige opholdssted. Andre sikrer sig desuden
ved at bedække ryggen med sand eller slam. De fleste fiske, som
dette er tilfældet med, tilhører platfiskene. Med dette navn er allerede
betegnet endnu en tilpasning af disse dyr, som er af ligesaa stor
betydning som farven. Netop ved havorganismerne kan vi meget smukt
konstatere et strengt korrelativt forhold mellem de forskjellige
tillemp-ningsformer hos den samme organisme. For at holde os til eksemplet
med flyndren: Fisken vilde ikke paa langt nær have saa stor nytte
af at kunne antage bundens farve, dersom den samtidig med sin krop
ragede høit op over bunden, og omvendt, vilde det hjælpe lidet, om
de med sit legeme laa glat tiltrykket til bunden, hvis de havde en
fra bunden afstikkende farve. Det vilde her føre os for vidt, om vi
vilde omtale de forskjellige maader, hvorpaa fladtrykning kan komme
istand; ogsaa her har naturen givet prøve paa sin uudtømmelige
mangfoldighed.
De organismer, som tilbringer hele sit liv viljeløst drivende
omkring i søen, har man som bekjendt sammenfattet under navnet
„plankton". Disse dyr er ligesom deres element, glasklare og g jen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
