Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
skorpelignende, chitinagtigt overdrag over skallet. Den i foregaaende
afsnit nævnte svenske forsker Aurivillius har paavist, at denne skorpe
ogsaa strækker sig til det indre af sneglehuset. Polyperne som hører
til arterne hydractinia eclünata og podocoryne carnea, udbedrer ved
hjælp af dette sekret beskadigelser i sneglehuset. De vokser endvidex-e
ud over mundingen, saaat sneglehuset herved ofte forandres til
ugjen-kjendelighed. Herunder holder polypens bygning meget smukt skridt
med krebsens vekst. Denne behøver altsaa ikke søge sig en ny bolig,,
naar den bliver større. Det er endvidere meget paafaldende, at man
ifølge Aurivillius hovedsagelig finder saadanne forstørrede skaller paa
steder, hvor forladte sneglehuse er forholdsvis sjeldne.
Veksten foregaar meget regelmæssig spiralformig i forlængelsen
af sneglehuset, og randen viser indbugtninger, fremkaldt ved krebsens
regelmæssige bevægelser. Ikke sjelden opløses hele kalkskallen, saa at
sluttelig krebsens hylster helt og holdent leveres af dens kamerat.
I høi grad interessant er den af Aurivillius paapegede
kjendsgjerning, at saadanne forbedrede og tilbyggede skaller slet ikke saa
sjelden forekommer fossile.
Paa endnu en maade liar polypen tillempet sig forat forsvare
krebsen. Langs skalmundingsranden har nemlig polypkolonien udviklet
eiendommelige spiralformede individer, de saakaldte „spiralzooider".
Disse er rene forsvarsorganer for kolonien og kan ikke have andet
formaal end at forhindre smaaorganismer fra at trænge ind mellem
krebsens, legeme og sneglehusvæggen.
Ogsaa eremitkrebsene viser en del afændringer, der gjør dem
mere skikket til at leve i dette eiendommelige forbund. Først og
fremst er halefødderne omdannet til virksomme griberedskaber, der
skal tjene til at holde den fast i skallet. Desuden har den en række
kjertier, som afsondrer et sekret, der er bestemt til at gjøre væggene
i det af erimitkrebsen beboede hulrum glatte.
Disse underlige komplicerede forhold er for os et nyt eksempel
paa naturens storartede evne til at gjøre sig alt nyttigt, naar der
handles om det største formaal i den organiske verden nemlig artens
opretholdelse.
III. Tilpasning af farve og fonn.
Tillempninger af farve og form, hvilket dyrelivet paa det faste
land frembyder saa mange eksempler paa, er lidet studeret og kjendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
