Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
at lade gjenstanden faa et større faldrum. Imidlertid faar man beundre
kraaken, for at den kjendte principet om „gjentagelsens hemmeligbed".
Vi lagde til ved Røstholmen, efter først at have beundret
tang-beltets frodighed. Fuchs, lammaria og alaria lod her til at have gode
dage, ligesaa corallina i strandpytterne. Jeg klatrede opover bakkerne,
hvor der næsten overalt fandtes „lunnehuller". Som bekjendt graver
lunnen huller i marken, hvori den anbringer sit eg, der er af størrelse
som et hønseeg og tilspidset i den ene ende.
Kom tilsidst paa toppen. Veiret var lidt surt, og de græsklædte
fjelde havde endnu den brune farvetone fra vinteren; men udsigten
var dog herlig. Aldrig havde jeg tænkt, at Bøst skulde være saa
opdelt i hundreder af øer og holmer. Værø hænger da sammen ved
roden den, endskjønt den et stykke ud i havet fortoner sig som to.
Der har vi altsaa Lofoten, og der de besynderlige fjeldformer
paa indlandet. Saa hopper øiet over Vestfjordens brede munding og
stanser ved Skomvær med sit store fyr, hvis beboere ligger bra afsides
fra verden. Derpaa glider synet over nykerne og Storfjeldet, en
vældig klump, som saa ud til at være temmelig flad oventil, og endelig
har vi Vedøen lige ved siden.
Jeg vender nu tilbage til fuglene og kommer tilslut til
overskriften.
Vel er det SRci} at fuglelivet i Røst særlig er koncentreret paa
og om de førnævnte fjehle, som rager høit op af havet; men til sine
tider træffer man ogsaa paa de lavere øer fugle, som vi sydpaa i
regelen kun ser under trækket. Paa en kveldstur over Røstøen saa
jeg f. eks. en stor flok graagaas i et tjern. Jeg kom ikke flokken
videre nær; af erfaring vidste de formodentlig, at mennesket ofte har
ondt i sinde.
Det eiendommeligste træk ved Røsts fuglefjelde er den store
rigdom af lunner. Det rareste ved denne fugl er nebbet, som er svært
bredt og efter sigende skal være nyttigt for den under graverarbeidet.
Den er hvid paa bryst og bug, sort paa ryg og vinger, desuden er
den flink i fugleidrætter, saasom flugt, svømning og dykning. Under
flugten lægger den sine gulrøde fødder bagud. Serveret som steg er
ogsaa lunnen meget god, ikke ulig rype i smagen.
Som rimeligt er, ligger ikke fuglefjeldenes herligheder urørte.
Til overflod bevises det ved den statistiske oplysning, at paa et snes
aar har et halvt snes mennesker slaaet sig ihjel i Røsts fuglefjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
