Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
En saa storslagen produktion, som den naturen lier iverksætter,
taaler naturligvis adskillig beskatning; men skal fangsten i aarrækker
foregaa paa samme maade som nu, mener forstandige mænd paa stedet,
at det vil ende med udryddelse særlig for lunnens vedkommende.
Sagen er, at man i stor udstrækning benytter sig af garn for at fange
lunne og alke. Det gaar saaledes for sig. Elere bord slaaes sammen
(efter længden), dertil fæstes garn, som hænger løst ned i sjøen, det
liele fortøies i den ene ende, for at det kan svinge frit med strømmen.
Saa kommer fuglene og sætter sig paa bordene, det blir trangt om
pladsen, og de puffer hverandre ned af platformen. Naar cle saa er
komne i vandet, dukker de, indvikler sig i garnet og drukner. Den
omstændighed, at lunnen lægger sit eg i jordhuller, fører endvidere
med sig, at garnfangst med god virkning kan drives paa land. Man
behøver blot at brede torskegarn over en bakke, med rigtig mange
lunnehuller. Jeg har særlig nævnt lunnen, fordi det forekommer mig,
at det er farligst for den. Det er nemlig tilfældet, at lunnens unge
trænger en længere opfostring end f. eks. en alkeunge, før den kan
klare verdens vanskeligheder. Som følge deraf maa forældrene en
tidlang stræve for at skaffe mad til de hjælpeløse stakler, som ligger
i jordhullerne (om hannen deltager ved jeg forresten ikke). Og under
dette arbeide risikerer de i høi grad at blive fangede. Der er garn
i sjøen, og garn paa fjeldet. Forældrene dør, og ungerne sulter ihjel.
Dette er oprørende og maa liemmes paa en eller anden maade.
Ja, men menneskene maa ogsaa leve. Sandt nok, imidlertid er
der ingen tvivl om, at en altfor sterk indgriben i naturens økonomi
tilslut ogsaa rammer mennesket paa det føleligste.
Som forholdet nu er, gjør ogsaa fuglene indirekte nytte derved,
at de gjødsler øerne, saa de blir tjenlige til beiter. En absolut
fredning er naturligvis ikke nødvendig, jeg mener kun, at denne
garnfangsten bærer galt afsted. Tag torsken og dens lige; thi disse dyr
har ingen forsørgelsespligt, men spar lunnen i den tid, den sørger for
sin unge.
Ældre folk paastaar, at der er en kjendelig formindskelse af
fuglebestanden i Røst. Paa Stavøen f. eks. var der før en mængde
fugl, nu er der saagodtsom tomt.
En anseet høvedsmand, som jeg fulgte paa garnfiske (efter skrei),
mente, at rotterne ogsaa havde sin del i ødelæggelsen. Disse
kulturens tro følgesvende skal nemlig liave udbredt sig til Vedøen, der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
