Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
mosfæren. Men variationerne i luftens vanddampgehalt øver ingen
indflydelse, hverken paa eggehvide eller fedtafsætningen eller paa den
samlede varmeproduktion; derimod staar varmetabet ved straaling og
ledning i direkte afhængighed af luftens relative fugtighedsgrad. Jo
tørrere luften er, desto mindre varme taber man ved straaling og
ledning, hvilket er af stor betydning.
Her kommer dog ogsaa momenter til, hvis indflydelse og
betydning hidtil har unddraget sig en rigtig vurdering. Et fjeldvands
overflade øver f. eks. en anden indflydelse paa atmosfæren end den
dusch-regn, som en skummende fos eller havets brænding udsender. I sidste
tilfælde pidskes ogsaa en mængde fine saltpartikler op i luften, hvilke
ikke kan være uden betydning for aandedrætsorganerne. Endvidere
vil gletscherne og de evige snemarker endnu paa en anden maade
gjøre sin indflydelse gjældende. Desuden vil de klimatiske forholde
utvivlsomt spille en vigtig rolle overfor alle disse omstændigheder.
Man beskylder ofte kulsyren for at være det, som er aarsagen
til bedærvet luft, og i lukkede rum, hvor mange mennesker aander,
kan i hvert fald kulsyremængden tiltage saa sterkt, at man bliver
besværet deraf, men ved siden af kulsyreproduktionen tiltager ogsaa
luftens indhold paa vanddamp. Hertil kommer temperaturstigningen
og udskillelsen af andre ildelugtende, ja giftige gasarter, saaat man
bliver besværet og ængstelig. Denne følelse maa aldeles ikke alene
tilskrives kulsyren. Af den grund er det apparat, den saakaldte
„kemiske lunge1’, som man har udtænkt for at rense luften for
kulsyre, kun af meget ringe nytte, og det er vel tvivlsomt, om det
overhovedet gjør nogensomhelst nytte.
Dette apparat bestaar hovedsagelig af et med vinger forsynet
hjul, der er overtrukket med tøi. Under omdreiningen neddyppes det
for en del i et kar med kali- eller natronlud, og denne skal da
absorbere kulsyren, naar den under omdreiningen kommer i berørelse
med en stor luftmængde og desuden stadig fornyes.
I almindelig atmosfærisk luft findes kulsyren i en mængde af
omtrent 0.3 pro mille. Ikke engang mellem bj7- og landluft har man
fundet nogen nævneværdig forskjel; hin indeholder gjennemsnitlig
0.385 denne 0.318 pro mille. Denne mængde paavirkes desuden
væsentlig af grundluftens kulsyregehalt, og det paa den maade, at
luften bliver desto rigere paa kulsyre, jo mere intensivt
dekompositionen af organiske stoffer foregaar i jordbunden. Ovenikjøbet mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
