Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
tager luften kulsyre fra underjordiske gaskilder, forraadnelses- og
for-brændingsprocesser, navnlig ved menneskers og dyrs aandedræt. Et
menneske leverer i timen 22 liter af denne gas, saaat den samlede
kulsyremængde, der udaandes af alle mennesker paa jorden kan
ansættes til 130 milliarder kubikmeter med et rundt tal.
De grønne planter spalter imidlertid i dagslyset denne gas,
nedbør fjerner den ogsaa for en del fra atmosfæren, og vindene sørger
for en ligelig fordeling, saa at det bliver let forklarligt, at man ikke
har iagttaget større variationer i luftens kulsyregehalt end mellem 0.2
og 0.55 pro mille.
I meget betydelige høider, paa 4 000 meter og mere, som
man har naaet i luftballon, har man fundet en større relativ
kulsyregehalt end i de lavere lag af atmosfæren; dette maa visselig
tilskrives vegetationens tærende indflydelse paa denne gas. Paa toppen
af Sonnblick bestemte v. Lorenz luftens kulsj’regegalt til 2.05—2.36
rumdele i 10 000 dele luft,
En ringe stigning indtræder i industriegne, ved myrbrande o. lign.
I huse har man endog eftervist en stigning af kulsyregehalten indtil
1 ja 10 pro mille.
Giftig virker i ethvert tilfælde kulsyren kun i større mængder,,
thi selv en gehalt af 1 pct. kan taales i lang tid; i kortere tid kan
endog endnu større mængder taales, som det har vist sig under
bygningen af Gotthardstunnellen, uden at fremkalde tydelige
sygdoms-S3Tmptomer. Men man kan dog holde fast ved, at enhver stigning af
kulsyregehalten i fri luft af over 0.35 pro mille, i boliger af over 1
pro mille virker besværligt og er forbundet med fare for sundheden,
og at man derfor maa have betænkeligheder ved at opholde sig i
saadan luft.
Salpetersyre, salpetersyrling og ammoniak er ogsaa konstante
bestanddele i atmosfæren, hvorvel mængden er yderst ringe. Disse
bestanddele udvaskes paa en vis maade af luften ved regn- og
sne-vandet, tilføres saaledes jorden og spiller her undertiden en rolle ved
forvitringsprocesser og lignende fænomener.
Nogen direkte virkning paa menneskenes sundhedstilstand udøver
ganske vist ikke disse stoffer. Kvælstoffet som kvantitativt
udgjør luftens hovedmængde er fuldstændig indifferent. Det samme
gjælder argon, det nye grundstof, hvoraf mennesket daglig med luften
indaander omtrent 20 liter. Prof. dr. A. Bauer.
(Fortsættes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
