Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
hvide, mens de hos aftenfalken er blaagraa. Aftenfalken er forøvrigt
fanget, især vaar og høst under trækket fra og til vinterkvarteret, i
de fleste europæiske lande. Saaledes er den gjentagne gange skudt
saavel i Sverige som i Finland. I Norge skal den derimod ikke
tidligere være observeret. I Danmark, hvor den oftere er bleven fanget,,
skal den af og til være fundet hækkende. Om vinteren drager den
i umaadelige flokke sydover til Afrika, helt ned til Damaraland paa
sydvestkysten.
Aftenfalken er den mindste af vore falke. Allerede ved første
øiekast kan den med lethed adskilles fra de øvrige arter, ved at
vokshuden, den nøgne øienring og fødderne er røde. Denne røde farve
varierer fra gulrød hos ungfuglene og hunnen til høirød hos den gamle
han. Klørene er gule. Fjerklædningen er ligeledes forskjellig farvet
alt efter alder og kjøn. Den gamle han er saaledes mørk blaagraa,
næsten sort, med møik rødbrun undergump. Hunnen er derimod
tysere blaagraa med sorte tverstreger og lys rustfarvet imderside..
Ungfuglen ligner nærmest hunnen. Det her omtalte individ var en
han i overgangsdragten, saaledes havde de to midterste styrfjer den
gamle fugls mørke, ensfarvede farve, de øvrige var derimod sort- og
rødbrun stribet som hos ungfuglen. Ligeledes havde endnu nogle af
armsvingfjerene ungfuglens farve, mens andre havde faaet den gamle
udfarvede fugls. Farven forøvrigt var mørk blaagraa med enkelte
lyse fjer, især paa brystet, de sidste levninger af ungfuglens dragt, og
med rødbrun undergump. Eksemplaret var 283 mm. langt.
Dens næring bestaar hovedsagelig af insekter, den er derfor en:
meget nyttig fugl. Desuden tager den smaa firben og mus, men
derimod ikke smaafugl. I maven hos det eksemplar, som blev skudt
ved Melingen, fandtes en hel del libeller, tilhørende slegterne libellula
og æschna, nogle sommerfuglelarver (mamestra pis i og m. brassicæ),
nogle skarnbasser (geotrupes stercorarius), nogle ubestemmelige rester
af en græshoppe samt et par brudstykker at en havbryozoe, sniittia,
trispinosa, fæstede til en balanid.
Sit navn har denne falk faaet, fordi den driver paa med sin jagt
efter insekter til langt ud paa kvelden. Den er en livlig og
selskabelig fugl, som ofte træffes i store flokke. Den hækker ligeledes ofte
kolonivis i hule træer eller gamle kraake- og skjærereder. Som
tilholdssted vælger aftenfalken smaaskog, som støder op til aabne marker
og søer. James A. Grieg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
