Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Om solens natur.1)
Den, som nærmere tænker over oprindelsen til den planet, der
tjener os til bolig, retter stadig sit blik mod solen. Thi i solen ser
vi ikke blot jordens herskerinde, der anviser den dens bane men, trods
dens forskjellige udvortes, ogsaa en klode af samme natur som vor
jord. Trods dens langt høiere alder viser den os jordens udseende
paa et meget tidligt udviklingstrin. Dens i sammenligning med jorden
uhyre masse satte den istand til i billioner af aar at forblive paa et
udviklingstrin, som jorden gjennemløb i forholdsvis kort tid. Ligesom
jorden kredser om solen, saaledes kredser ogsaa solen om en sol af
høiere orden, og i den nyere tid vil man have erkjendt Sirius som
solens sol. Naar jorden engang udbrændt og død svømmer omkring i
ætheren, som maanen den dag idag, vil maaske solens overflade
bedækkes med et liv, om hvis storartethed vi døgnfluer ikke formaar
at danne os nogen forestilling.
Under saadanne forhold er det let forstaaelig^ at vi gjerne vil
vide, hvorledes det nu ser ud paa solens overflade. Naar man erindrer,
med hvilket resultat man i den senere tid navnlig ved hjælp af
spektralanalysen har undersøgt fiksstjernernes natur, og gjort
himmellegemernes kemi til gjenstand for undersøgelse, saa skulde man maaske
vente et meget nøiagtigt svar herpaa. Merkværdig nok ved man endnu
aldeles intet med sikkerhed herom, og vi kan egentlig blot opstille
formodninger. Det eneste, spektralanalysen giver os sikker kjendskab
om, er, at de grundstoffer, der sammensætter solen og fiksstjernerne,
er de samme som dem, der forekommer paa vor jord.
Solen er en glødende kugle, omgivet med et tykt hylle af gaser.
Dermed ender ogsaa ligheden mellem solen og jorden; thi solens
atmosfære, fotossfæren, er fuldstændig forskjellig fra jordens, der kun
■bestaar af de vanskelig fortætbare gaser, surstof, kvælstof og argon
tilligemed mindre mængder vanddamp, kulsyre etc., mens vi i
fotossfæren i dampformig tilstand finder næsten alle bekjendte grundstoffer.
Disse grundstoffers tilstedeværelse erkjender vi af de saakaldte
frauen-hoferske linjer i solspektret. Af disse linjer har man tillige sluttet,
at der paa solen under fotossfæren maa befinde sig en fast eller
flydende kjerne, der udstraaler lys af enhver bølgelængde, hvis spektrum
„Prometlieus1’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
