Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
tfl vandstofatomer. Naar dette hidtil ikke er lykkedes, saa kommer
•det ikke af, at det er umuligt, men af at vi med vore jordiske
hjælpemidler endnu ikke har kunnet frembringe den for en saadan spaltning
tilstrækkelig høie temperatur. Enkelte iagttagelser, som vi forresten
her ikke vil gaa ind paa, gjør det sandsynligt, at vi for visse
grundstoffer netop kan naa til begyndelsen af denne spaltning. Kunde man
opdrive temperaturer paa 10—20 000 grader, der efter al rimelighed
hersker i solens midtpunkt, saa vilde vi eksperimentelt kunne
konstatere, hvad vi nu kun med mathematisk sikkerhed kan beregne.
Heraf skjønner man, at der er al rimelighed for, at i solens indre
grundstofferne ikke findes som dampmolekyler men som adskilte
gas-atomer, eller at disse ialfald udgjør hovedbestanddelen. Disse frie
atomer vil imidlertid ligesaa sikkert lyde de samme love som andre
gasarter og søge at gjennemtrænge hverandre, indtil en ensartet
blanding er opstaaet. De vil følgelig diffundere op i de øvre lag af
fotos-sfæren, hvor de som følge af den lavere temperatur atter forener sig
til molekyler. Herved bliver naturligvis igjen en hel del varme fri,
og denne varme er det netop, som under det øvre kredsløb i
fotos-sfæren, der tidligere er omtalt, transporteres videre op, og som altsaa
egentlig afgiver drivkraften i dette kredsløb. Herved har vi altsaa
paavist sandsynligheden af endnu et kredsløb, der foregaar mellem
solens midtparti og de midlere lag i fotossfæren, et kredsløb, der
ligesom ved det førstnævnte transporterer energi udad mod solens
overflade.
Efter det ovenstaaende maa vi altsaa opfatte solen som en
lagdelt kugle, der i sit midtparti bestaar af en for os ukjendt gasformig
masse af isolerede atomer, omgivet af et lag grundstoffer i molekylar
tilstand og endelig af et yderste hylle af dampe, bestaaende af
kemiske forbindelser, der befinder sig i en heftig boblende bevægelse,
paa grund af de forskjellige kemiske processer, der gaar for sig her.
Alle disse bestanddele er gasformige, og idet de, følgende diffusionens
love, søger at gjennemtrænge hverandre, giver de altid paany
anledning til de frygtelige omvæltninger, som vi iagttager i dette glødende
kaos. Under det krafttab, som solen uafladelig lider ved udstraaling,
vil de ydre lag stadig tiltage i masse paa bekostning af cle
nedenunder liggende. I en fjern fremtid vil først den af frie atomer
bestaaende kjerne forsvinde; senere vil efterhaanden de forskjellige
bestanddele antage vædskeform og senere størkne. Da vil solen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
