Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
ogsaa lidt efter lidt trænge op til fotossfærens øvre lag, hvor de,
naar temperaturen er blevet tilstrækkelig lav igjen, forener sig med
eksplosionslignende heftighed.
Det er ikke vanskeligt endog at angive grunde for, at en saadan
gjenforening ikke vil ske lidt efter lidt men rykvis, naar en vis mængde
af begge gasarter først er tilstede. Paa denne maade kan altsaa
protuberantsernes stødvise optræden forklares.
Sikkerlig er dog ikke dannelsen af vanddamp og dennes senere
spaltning i sine bestanddele de eneste kemiske processer, men ved
siden heraf foregaar visselig en hel række andre
forbrændingsfæno-mener, under et lignende kredsløb af forening og spaltning.
Særdeles vigtige bliver disse forhold, naar man skal forklare
varmetransporten i solens masse. Denne kan nemlig ikke forklares
alene ved antagelsen af en fortætning af gasarterne ved afkjøling paa
overfladen.
Ved enhver spaltning af vanddamp i sine bestanddele bindes der
uhyre mængder varme, der af de dannede spaltningsprodukter, her
vandstof og surstof, i bunden (latent) fonn transporteres op i de øvre
lag af fotossfæren. Naar her gasblandingen antændes, saa frigjøres
den bundne varme igjen og leverer de uhyre kræfter, hvormed
protu-berantserne slynges ud i verdensrummet.
Alle de ovenfor skildrede processer foregaar i de relativ øvre lag
af fotossfæren, thi de dele af solen, hvori den totale spaltning af
vanddampen foregaar, har en temperatur af 2—3 000 grader; de maa
altsaa ligge forholdsvis langt fra solens midtpunkt, hvis temperatur,
som vi har seet, maa være meget høiere. Hvad sker nu i denne
midterste del af solen, der for alle tider vil unddrage sig vor
iagttagelse? Ved blotte spekulationer kan vi gjøre os en forestilling
herom, en forestilling, som dog vil have en endnu mere hypothetisk
natur end det ovenfor udviklede.
Naar en kemisk forbindelse er spaltet i sine bestanddele, saa er
vi endnu ikke kommet til den yderste grænse for spaltning.
Atomtheorien lærer os nemlig, at grundstoffernes molekyler atter bestaar af
mindre atomer, og naar man kun kan tilføre molekylerne tilstrækkelig
energi, saa er der ingen tvivl om, at man ogsaa vil kunne sønderrive
de lænker, som binder atomerne sammen til molekyler.
Ved tilstrækkelig sterk ophedning er det saaledes hævet over
enhver tvivl, at man f. eks. vilde kunne forvandle vandstofmolekyler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
