Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Edinburgh viste, at det hovedsagelig var dannet af kul, kvarts,
glasstykker og brudstykker af teglsten; hele massen holdtes sammen af
et bindemiddel, der var dannet af gips (svovlsur kalk). Gipsen var
naturligvis dannet ved oksydation af svovlsyrlingen i atmosfæren samt
af marmorets kalk. Hvor vandet kunde trænge ind i sprækkerne i
denne skorpe, tæredes marmoret raskt under paavirkning af kulsyren,
hvorimod skorpen selv frembød en vis grad af beskyttelse.
For det meste og navnlig i en storbys gader og pladse bliver
andre faste partikler hængende, som i en ikke saa fjern fremtid
kommer til at afgive en gunstig næringsbund for udviklingen af en
vegetation, der snart skjæmmer overfladen og endelig kan medføre
kunstverkets fuldstændige ødelæggelse.
I aaret 1853 bragte man et stykke af en søile fra Parthenon i
Athen til den berømte kemiker v. Liebig. Dette stykke var bedækket
med en tyk skorpe, der bestod af et aggregat af smaa haarde korn.
Denne skorpe bestod af oksalsur kalk, der skrev sig fra lavarter.
Disse udskiller nemlig oksalsyre fra rødderne, og disse havde da i
tidernes løb lidt efter lidt forvandlet marmorets kulsure kalk til
oksalsur kalk, indtil denne efter nogle generationers forløb var bleven saa
tyk, at den ikke mere kunde afgive næringsbund for laverne. Liebig
kaldte det saaledes fremkomne paa en vis maade nye mineral for
T h i e r s c h i t til ære for dr. T h i e r s c h,
Heller ikke broncen er forskaanet for atmosfæriliernes tærende og
ødelæggende virkninger. Broncen selv frembyder ingen gunstig
næringsbund for vegetation, og heri ligger et ubestrideligt fortrin, men man
maa omhyggelig holde metallet rent for grovere forurensninger.
Bronce er hovedsagelig en legering af kobber og tin og har en
metalglinsende overflade, der forresten ikke er nogen fordel for
monumentets udseende, da de forskjellige reliefs ikke fremtræder klart paa
grund af overfladeglansen. Atmosfærens surstof, kulsyre og mulige
svovlgehalt sørger imidlertid snart for dannelsen af en skorpe. Naar
denne liar anledning til at udvikle sig langsomt, bliver den tæt.
Herved svulmer den ganske vist noget op, men har tillige en optisk
virkning, idet den meddeler monumentet et udseende, der minder om
malachit.
Naar skorpen udvikler sig hurtig, giver den overfladen et mat
udseende, der vel kan være smukt nok, men er lidet heldig for
kunstverkets varighed, da støv og lignende lettere fæster sig paa en ru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
