Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
overflade. Af stor betydning er ogsaa den opløsende virkning, som
ammoniak udøver paa kobberet i broncen.
Der gives vistnok intet materiale, som forbliver fuldstændig
uforandret overfor „tidens tand", det skulde da være de ædle metaller,
guld, platina og platinalegeringerae, men ogsaa disse er lidet
modstandsdygtige overfor mekaniske virkninger og er ovenikjøbet altfor
dyre.
Yi skal endnu omtale en vigtig kjendsgjerning, der ogsaa
illustrerer tidens tærende indflydelse. Mulder har for mange aar
siden beskjæftiget sig med studiet af de tørrende oljer. Denne
tørring beror paa en oksydationsproces, som oljen undergaar i
luften. Som sidste oksydationsprodukt har man da anseet den
elastiske substants, der dannes af den indtørrede olje. Dette stof kaldte
han 1 i n o k s y n. Senere har Pettenkofer nøiere studeret dette
og opfandt herunder sin berømte regenerationsmethode; i den nyeste
tid har W. F. Reid atter optaget dette arbeide, og erkjendt^ at
linoksyn ikke maa betragtes som det sidste oksydationsprodukt af de
tørrende oljer, men at det under visse omstændigheder i tidens løb endnu
undergaar en videre forandring, hvorved der opstaar en seig, stir i
vand opløselig vædske. Herved bliver det forklarligt, at ferniserede
gjenstande, der er udsat for regn, oftere maa omferniseres end
saadanne, som befinder sig under tag. Nogen indflydelse maa man dog
her tilskrive regnets rent mekaniske virkning. De brune flekker, som
opstaar i gamle bøger ved siden af eller ligeoverfor de trykte
bogstaver, kan ligeledes forklares paa denne maade. Ligeledes den
omstændighed at de mørke partier paa gamle oljemalerier lider mere af
tidens tand end de lyse; de indeholder nemlig mere farve og altsaa
mere af de basisk virkende bestanddele end de lyse, thi de lyse farver,
navnlig blyhvidt, behøver mindre olje end de mørke.
V.
Naar vi nu skal gaa over til at besvare det spørgsmaal: „Hvad
er god og hvad er daarlig luft?" Hvori udmerker den forfriskende
landluft sig fremfor den os mindre tiltalende byluft? saa maa vi tage
en hel del lokale forhold i betragtning, og vi vil da snart komme
til den overbevisning, at man kun betingelsesvis kan tale om „god"
landluft og „daarlig" byluft.
De momenter, som gjør, at vi foretrækker landluften navnlig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
