Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
I almindelighed viste det sig, at høreevnen oftere manglede ved
den nedre ende af tonerækken.
En afvigelse fra denne regel viste de tilfælde, hvori døvbeden
var en følge af tilstedeværende eller overstaaet betændelse i det
midlere øre; her havde døvheden kun angrebet de høiere toners omraade.
Dette forklares let paa følgende maade:
Som bekjendt udbreder hørenerven sig i den inderste del af øret,
den saakaldte labyrint, der er det sted, hvor lydindtrykkene egentlig
opfattes. Labyrinten er en eiendommelig formet kapsel, som igjen
er indesluttet i en benkapsel af samme form; den bestaar væsentlig
af „forgaardenu og „sneglehuset", som er de for høreevnen vigtigste
dele af den. Labju-inten er fyldt af en vædske. Denne vædske
sættes fra det mellemste øre i svingninger gjennem to aabninger, det
ovale og runde „vindu"; disse svingninger overdrages derpaa til
nerveenderne, som er udbredt paa de indre vægge i labyrinten.
Sneglehuset indeholder et meget stort antal fine nerveender af regelmæssig
aftagende længde, ligesom strengene i et pianoforte. Man har al
grund til at antage, at de er bestemt til at gjøre tjeneste ved
opfattelsen af de enkelte toner, idet hver enkelt af dem kun da kommer i
svingninger, naar den tone klinger, paa hvilken den er afstemt. De
forekommende tilfælde af indskrænket døvhed, „tonedøvhed", som
man kunde kalde det i analogi med betegnelsen „farveblindhed", maa
altsaa komme af, at kun dele af denne række nervetraade er ødelagt
eller sat ude af virksomhed; man har endvidere antaget, at opfattelsen
af de høie toner begynder i den nedre del af sneglehuset, der hvor
vindingerne begynder.
Denne antagelse bekræftes fuldstændig ved Bezolds iagttagelser,
ifølge hvilke betændelser i det mellemste øre især angriber den øvre
del af tonerækken. I disse tilfælde vil nemlig sneglehuset allerførst
angribes af sygdommen fra vinduerne af, saaat de nederste vindinger
angribes først, det vil sige, der indtræder døvhed for høie toner.
Vigtige er endvidere de resultater, Bezold er kommet til
angaaende den indskrænkede høreevnes opfattelse af tale. Hans iagttagelser
slaar fast, at det til opfattelse af tale kun er ubetinget nødvendigt at
kunne opfatte toner fra b’ til g"; dette omraade falder imidlertid
temmelig nøiagtig i midten af det toneomraade, der omfatter vokalernes
toner (f til d’"). En betingelse for, at dette høreomraade skal strække
til, er dog at li ø r e v a r i g h e d e n ikke synker under en vis midlere
størrelse; ellers bliver opfattelsen af talen utilstrækkelig. Er man paa
begge ører døv i den omtalte del af tonerækken, saa viser det sig,
at evnen til at forstaa tale uden undtagelse er gaaet tabt.
Til slutning skal endnu omtales de konsekventser for d ø v s t u
m-meundervisningen, Bezold uddrager af sine undersøgelser. Han
er af den mening, at maalet for en saadan undervisning maa være at
sammensmelte det ordforraad, som er vundet ved efterligning af
læbernes bevægelser, med det, som den tondøve endnu formaar at høre.
Denne behøver derfor dobbelt undervisning: først i et rent lydsprog
og dernæst i taleøvelser ved hjælp af øret. Under disse sidste maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
