Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
man ved valg af øvelsesstof paa det nøieste tage hensyn til
vedkommendes høreomraade.
Ved individer, hvor døvheden senere er kommet, og som endnu
har sprogerindring, anbefaler Bezold omhyggelig at samle alle ord,
der har fæstet sig i hukommelsen og nøie knytte undervisningen
liertil; for fuldstændig døve holder han den nuværende
undervisnings-methode for hensigtsmæssig. For øvrig skal i Danmark
døvstummeundervisningen allerede i en række af aar være drevet efter lignende
grundsætninger.
Lidt om solflekkerne og deres indflydelse paa jordiske
fænomener.1) Før i tiden ansaa man solflekkerne for den røg, der
udvikledes ved de forbrændinger, som foregaar paa solen, eller som
slakker, dannede ved afkjølingen. Nu er man i almindelighed vendt
tilbage til den af dr. Wilson (1769) givne forklaring. Efter hans
mening er solflekkerne fordybninger paa solens lysende overflade.
Som saadanne kan de erkjendes, naar en solflek naar solens rand.
Ifjor (1896) er der anstillet en del iagttagelsesrækker forat komme
paa det rene med rigtigheden af denne mening om solflekkernes natur,
og disse iagttagelser har givet følgende resultat.
Direktøren for observatoriet i Catani, professor R i c c o, har i de
sidste 11 aar forfærdiget omtrent 18 000 tegninger af solflekker,
iagttagne af ham selv. Af disse har han udvalgt dem, hvor kjernen, idet
solflekkerne passerede over midten af solskiven, særlig tydelig saaes i
midten af den halvskygge, der omgiver kjernen. Denne halvskygge
skal nemlig efter dr. Wilsons mening være væggene i den
tragtfor-mige fordybning. Dette var tilfældet med 185 af samtlige 3 324
iagttagne flekker. Af disse 185 kunde man ingen sikre slutninger drage
af de 36, men af de øvrige 149 bekræftede 86 pct. Wilsons theori,
og dette resultat stemmer overens med allerede tidligere af dela
Rue, Stewart, Pater Secchi, T a c c h i n i o. fl. erholdte
resultater. P. Sidgreaves i Stonyhurst (England) har ogsaa gjort
iagttagelser herover, og 75 pct. af de af ham iagttagne solflekker
bekræfter ligeledes Wilsons theori. Det er nu klart, at der af
halv-skyggens tilsyneladende bredde i et givet øieblik maa kunne drages
slutninger om sænkningens dybde, og professor Ricco beregner den
gjennemsnitlige dybde af solflekkerne til 1 037 kilometer.
Ved siden af solflekker forekommer der paa solens overflade
ogsaa saakaldte solfakler, der er sterkere lysende partier af overfladen;
disse har man tydet som eruptioner, og flekkerne har man efter
Fay es theori antaget at være uhyre hvirvelstorme. Af den talrigere
forekomst af flekker og fakler har man i lang tid draget slutninger
om en foi’høiet solvirksomhed. For nærværende er solvirksomheden i
aftagende om end temmelig uregelmæssig. I mai 1896 iagttog
saaledes G u i 11 a u m e i Lyon, der omhyggelig følger fænomenerne paa
solen, et sekundært minimum. Allerede længe har man formodet, at
solens diameter maatte staa i forbindelse med dette periodisk vekslende
!) Af E. K. i „Prometkeus".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
