Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
man altsaa hidtil ikke har kunnet paavise eksistensen af elektriske
solstraaler. Det er dog ikke usandsynligt, at disse straaler, selv om
de fandtes, for største delen kunde være absorberet af atmosfæren.
Den submarine telegrafkabels fiender. Skjønt de submarine
telegrafkabler er omhyllet af flere lag af en blanding af guttaperka og
tjære og desuden for yderligere sikkerheds skyld er beskyttet af et
tykt tjæret hamplag, som er omspundet med jerntraad, har de dog
oftere været udsat for høist skjæbnesvangre angreb af nogle smaa
usynlige væsener. Disse skadedyr tilhører de to dyregrupper muslinger
og krebsdyr. Blandt saadanne maa først og fremst nævnes
boremuslingen, teredo, som fra gammel tid er bekjendt for de ødelæggelser,
som den kan anrette paa bolverk og andre havneanlæg. I sine
livserindringer beskriver W. von Siemen s, den skade, den anrettede
paa den i 1858 og 1859 i det østlige Middelhav nedlagte kabel. Paa
denne, som ikke var beskyttet ved jerntraad, blev allerede samme
aar hamphyllet og delvis ogsaa guttaperkaisoleringen opspist. At
omspinde kabelen er endog ikke nogen fuldt paalidelig beskyttelse.
De smaa, mikroskopiske muslingelarver finder altid et lidet mellemrum
mellem nogle af jerntraadens vindinger, hvorigjennem de kan arbeide
sig ind til kobbertraaden og derved ophæve dennes isolation.
En liden borekrebs, limnoria, kan anrette lige saa stor skade
paa kabelen. Efter hvad Greistb eck beretter i sit verk „Der
Welt-verkehr" er kablerne i Den persiske bugt og Det indiske ocean blevne
ødelagte af dette dyr. Ogsaa paa kablerne ved de irske kyster har
det gjort skade.
Den samme forfatter fortæller ogsaa om, hvorledes undertiden
sagfisken har angrebet telegrafkabelen. Dette har hændt paa linierne
mellem Portugal og Brasilien men især paa dem langs Sydamerikas
østkyst. Ved optagningen af disse kabler har man stundom fundet
fiskens brækkede sag siddende fast i kabelen. Den kan være trængt
saa dybt ind i kabelen, at den endog direkte liar beskadiget
kobbertraaden. „Prometheus
Temperatur og nedbør oktober 1897.
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.)
Stationer Mid. temp. Afv. fra norm. Max. Dag Min. Dag [-Nedbør-] {+Ned- bør+} Afv. fra norm. Afv. fra norm. Max Dag
°C. °C. mm. mm. % mm.
Bodø..... 7.1 + 3.0 13 8 0 3 130 + 31 + 31 26 31
Trondhjem 5.5 + 0.4 12 17 — 3 4 49 — 60 — 55 15 21
Bergen . . . 8.2 + 0.9 15 16 1 14 286 + 63 + 28 45 10
Mandal . . . 6.8 — 0.9 13 1 1 25 51 — 115 — 69 21 10
Dalen..... 4.9 + 0.2 13 1 — 3 31 26 — 69 — 73 9 3
Kristiania . 5.0 — 0.5 14 20 — 2 5 47 — 18 — 28 12 11
Hamar. . . . 3.1 — 0.6 12 20 — 5 5 22 — 33 — 60 9 11
Dovre .... 1.8 + 1.0 12 18 — 9 14 20 — 15 43 11 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
