Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
antal af solflekker og solfakler. Sykora ved observatoriet i Charkow
bar nylig meddelt resultatet af iagttagelser, som han har anstillet i
denne retning. Han kommer til dat resultat, at flekkerne fremkalder
en slags hævning af sine omgivelser; han fandt ogsaa virkelig, at
sol-diameterne paa steder, hvor der var grupper af solflekker i nærheden,
var større end paa de samme steder andre dage.
Som bekjendt har man i lang tid søgt at bringe solpletternes
periodiske optræden i forbindelse med periodiske fænomener paa jorden.
Deres indflydelse paa variationerne i jordmagnetismen er allerede
konstateret. Men der er ogsaa andre jordiske fænomener, som synes at
staa i en bestemt afhængighed af begivenhederne paa solen. Vi skal
ikke her gaa ind paa de lidet overbevisende undersøgelser forat
paa-vise afhængighed mellem solflekkernes antal og kornpriserne (W.
Herschel), handelskriserne (Jevons) eller atmosfærens ozonholdighed
(Moffat). Ifølge Meldrun skal den midlere vandmængde, som i
aarets løb falder ned paa jordens overflade være større i perioder,
hvor flekkernes antal er i maksimum.
Mange astronomer har troet at bemerke, at jordiske cykloner
ledsages af meget fremtrædende solfakler eller solflekker i en bestemt
del af solen. Ifølge Brillouin frembringer hver optræden af flekker,
især naar de er ledsaget af store, lysende fakler, inden 24 timer eu
hurtig og vidstrakt forstyrrelse i atmosfærens cirkulation. Som oftest
indskrænker imidlertid denne forstyrrelse sig udelukkende til
atmosfærens høiere regioner, og ytrer sig blot ved talrige i fjære eller
spiraler fordelte cirrusskyer, der udgaar fra partier med lavt lufttryk og
er rettet mod det høiere lufttryk, uden dog at frembringe nogen
merkbare forandringer i det almindelige lufttryk. Disse cirrusstrømme
fremkommer for den nordlige halvkugles vedkommende langs hele den
høire side af ækvatorialstrømmen, der sædvanlig streifer Europas
vestlige og nordvestlige kyster. Paa visse punkter i randen af denne
strøm kan imidlertid forstyrrelsen ogsaa trænge ned i atmosfærens
lavere lag og da i en betragtelig grad indvirke paa dette steds
meteorologiske forhold. Fortsatte iagttagelser herover kan anbefales til
venner af astronomi og meteorologi, der raader over kikkerter af
midlere styrke. Man vilde sikkerlig høste rigt udbytte af et saadant
arbeide.
Spørgsmaalet om, paa hvilken maade og i hvilke afstande solens
indflydelse strækker sig, er endnu ubesvaret. De forsøg, som er
anstillet af Hertz og hans efterfølgere, har vist, at der kun er en
ubetydelig forskjel mellem bølgelængderne for det ultrarøde lys og de
elektriske svingninger.
Man kunde altsaa paa forhaand være tilbøielig til at antage, at
der fra solen udgaar elektriske straaler. W i 1 s i n g og Scheiner
i Potsdam har forsøgt at paavise, at de virkelig findes i solens straaler.
De benyttede herunder det samme apparat, som M a r c o n i benytter
til at opfange telegrafiske tegn, givne ved elektriske bølger, et apparat,
som beror paa den egenskab ved elektriske bølger, at de formindsker
ledningsmodstanden mellem to ved korte mellemrum adskilte metaller.
Disse forsøg har ganske vist hidtil kun givet negative resultater, saaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
