- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
362

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

f Ä

362

bladene et tvermaal af 8 cm. I det tredie aar begynder stammen at
bæve sig over jorden. I det fjerde aar gaar bladenes antal op til 12,
i det femte og sjette aar faar den 12 nye blade hvert aar, og da er
bladkronen fuldt udviklet. Derefter begynder planten at vokse i
omfang efterhvert som de gamle blade falder af og nye kommer frem.
Det enkelte blad behøver tre maaneder for at naa sin fulde størrelse.
Blomsterkolben udvikler sig — alt eftersom jordbunden er daarlig eller
god — i det tredie til tiende aar. Fjorten dage efter at kolben liar
begyndt at vise sig, aabner den sig, og atter efter seks dage falder de
ydre blomsterdele af. Eftersom frugterne modnes, falder gjerne nogle
af de første af, og kun de senere kommer til fuld modenhed. I
begyndelsen er den faste del af frøet meget fin, sød og velsmagende, ikke
oljeagtig og blaahvid af farve. Jo ældre frugten blir, desto rigere
paa olje blir den. Kokospalmen bærer frugt til den blir hundrede
aar. Den bærer frugt til alle aarets tider og hvert træ giver 60—80
frugter hvert aar; de indhøstes 4—5 gange om aaret.

Palmerne staar i plantagen omkring 10 m. fra hverandre og
mellemrummene benyttes gjerne til dyrkning af andre planter:
bomuldsplanter paa Tahiti og Samoa, yams og batater i Sydamerika.

Af de dyr, som angriber kokospalmen, er myrer og termiter de
værste. Rotterne er ogsaa slemme; de klatrer opover stammen og
spiser de unge skud og frugter; flyveekornet spiser ogsaa meget gjerne
kokosnødderne, og gjør derved megen skade, hvepsene udhuler de unge
frugter for siden at bruge dem til rede for sin yngel. Andre insekter
gnaver sig gange i stammerne eller lægger sine eg i de unge
bladknopper.

Den modne kokoskjerne indeholder 46.6 pct. vand, 5.5 pct.
egge-hvidestoffer, 35.9 pct. fed olje, 8.1 pct. sukker, 2.9 pct. trevlestof og
1 pct. salte.

Kokospalmen er som bekjendt en overmaade nyttig plante. Efter
hvad man siger i Indien, skal den kunne bruges til 99 forskjellige
ting, og en flink husmoder skal hver dag i maaneden kunne tillave
en ny ret mad af kjernen. Naar stammen er bleven gammel, er den
fortrinlig skikket til materiale for snedkere; den tager en smuk politur
og er meget skattet især i England. Af barken udvindes kokosgummi,
der af tahiterne bruges til at indsalve haaret med. De yderste
stammedele kan ogsaa bruges til garvning. Melken i den umodne
frugt er en meget yndet kjølende drik; naar man lader melken gjære,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free