Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
faar man et sterkt brændevin, den ostindiske arrak. Nøddekjernen er
meget nærende, den spises baade raa og tilberedt. De unge
knopskud i toppen giver en velsmagende palmekaal; skjærer man hul paa
disse unge knopskud, flyder der ud en saft, som efter gjæring leverer
den saakaldte toddy, en meget behagelig palmevin af en frisk smag;
men da denne vin efter 5 dages forløb bliver sur, pleier man, før den
sure gjæring indtræder, at destillere saften og faar da en sterk arrak,
som baade drikkes af de indfødte, og som ogsaa udføres.
Toddytapperne paa Ceylon danner en egen kaste for sig; for at faa fat i
saften maa de op i kronen. Hvis man koger den friske saft ind, faar
man en sirup eller et palmesukker, „jaggerie"; det er runde, brune
kager, som er tørret i hytternes røg. De palmer, hvoraf man har
tappet vin, bærer siden ingen frugter. De friske blade sættes under
festligheder op over husdørene; det er tegn paa venskab og glæde;
den mindste gave ledsages altid af et palmeblad. De friske blade
bruges endvidere til at dække hytterne med, til solskjerme, til
flet-verk, kurve og tepper og til føde for elefanterne. De tørrede blade
bruges til at skrive paa, til forhæng og til klæder; sammenrullede
bruges de til fakler. Bladtrevlerne bruges til traade, tougverk og
fiskesnører. Det trevlenet, som sidder ved grunden af bladstilken,
tages af i store flak og bruges til sigtedug, naar man udvinder og
renser nøddeoljen og toddyen. Af dette trevlestof laves ogsaa klæder,
som især bruges af fiskerne, da det godt taaler vand. Det kan ogsaa
bruges paa samme maade som frugternes trevlede kjød og gaar i
handelen under navn af r o y a eller c o i r. De m o d n e frugter spaltes
i skal og kjerne. Skallet bæres ud i solen for at tørres og kjernene
bringes til oljepressen eller til tørreapparaterne. Mellem frugtens
faste overhud og stenen, som omgiver den oljerige kjerne, ligger et
tykt lag af trevlestof, der baade i Europa og i Nordamerika er en
vigtig handelsvare. Man skiller trevlerne fra den ydre hud ved at
lade frugtkjødet ligge i vand i længere tid, hvorefter det bliver vasket,
banket og tørret i solen; derved løsner trevlerne fra hinanden. Dette
trevlestof gaar ogsaa under navn af coir. De raa kokostrevler er
15—30 cm. lange, tynde i enderne og tykkere paa midten, meget
faste og sterke, og meget modstandsdygtige i vand; de flyder let paa
vand, selv i form af tykke taug. Trevlerne er brunrøde af farve og
bestaar fortrinsvis af bastceller. Man bruger dem til garn, tepper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
