Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
brunt bundfald, hvis vegt omtrent udgjør det halve af blodets vegt.
Naar dette bundfald undersøges ved hjælp af et godt mikroskop, ser
man, at det bestaar af meget smaa dele, de røde blodlegemer, der hos
de forskjellige dyrearter er af forskjellig form og af forskjellig
størrelse. Hos menneskene og de fleste pattedyr er de røde blodlegemer
.smaa cirkelrunde, bikonkave .skiver, hvis størrelse er omtrent 0.0G8 mm.,
og hvis tykkelse i randen beløber sig til 0.002 mni. Hos fuglene og
amfibierne, samt hos nogle faa pattedyrarter er de aflange. Amfibiernes
blodlegemer har et tversnit af 0.1 til 0.05 mm.
De røde blodlegemer indeholder et meget kompliceret sammensat
farvestof, der er istand til at optage surstof paa en for
oksydations-processen i legemet passende maade, som vi nu skal befatte os
lidt med.
De røde blodlegemer er temmelig ømfindtlige ligeoverfor ydre
indgreb. De forandrer let sit udseende og afgiver ogsaa sit farvestof
til forskjellige opløsningsmidler. Tilsættes saaledes vand og lidt
æther til blodlegemerne, saa spaltes de, og farvestoffet opløser sig
i vandet; i den røde opløsning svæver nu de geleagtige affarvede
blodlegemer (det saakaldte stroma). Ved filtrering kan. man fjerne
stromaet og erholder da en klar opløsning af blodfarvestoffet.
Af denne opløsning kan hæmoglobinet eller blodfarvestoffet
udvindes i form af smaa røde krystaller. Det bestaar af kulstof,
kvælstof, surstof, vandstof, jern og svovl. Med dette farvestof kan man
eksperimentelt eftergjøre de processer, der foregaar i blodet under
aandedrættet. Ved forsøg, der anstilles med hæmoglobin, er en
egenskab ved farvestoffet meget nyttig for eksperimentatoren. Naar man
lader , lys falde gjennem hæmoglobinopløsninger, saa tilbageholder
(absorberer) disse kun bestemte lyssorter; derved kan man paa den
ene side paavise meget smaa mængder af det og paa den anden side
let erkjende forandringer, som det undergaar. Spalter man f. eks.
ved et prisme hvidt lys i sine bestanddele og anbringer en, selv meget
fortyndet, hæmoglobinopløsning foran prismet, saa ser man ikke
spektret fuldstændigt, men i den gulgrønne del af samme findes der
en mørk stribe. Ogsaa i det blaa er lyset noget svagere, men dog
ikke saa paafaldende som i den gulgrønne del.
Har hæmoglobinet optaget surstof, saa forandrer det sin egenskab
at kunne absorbere lysstraaler paa den maade, at der i spektret, hvor
•der før var en linje, nu er to mørke smalere linjer. Denne forandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
