Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
Man betegner den under hvert aandedrag optagne resp. udskilte
luft som respirationsluften; mængden af den i et minut aandede luft
kaldes aandedrættets størrelse. Selv ved en energisk udaanding
tømmes lungerne ikke fuldstændig for luft; den i lungerne tilbageblevne
luft kaldes residualluften. Under normal aanding bliver altid en større
gasmængde tilbage i lungerne, — af denne kan ved forceret
udaanding endel udtømmes, som kaldes lungernes reserveluft.
Den luft, der indaandes, blandes i lungerne med den
igjen-blivende luft, og denne blanding har en anden sammensætning end
den atmosfæriske luft. Ved betragtningen af gasudvekslingen i
lungerne maa man altsaa lægge denne blanding til grund. Reserveluften
og residualluften indeholder altid betydelige mængder kulsyre (hos
mennesket over 5 procent), men ogsaa tilstrækkelige mængder surstof.
Derfor kan det blod, som cirkulerer i lungerne, under normale forhold
i tiden mellem udaandingen og den paafølgende indaanding forsyne sig
med surstof. Det er klart, at en saadan lungeventilation vil være
meget gunstigere for de uafbrudt foregaaende livsprocesser i organismen
end en luftveksling, hvorved lungerne periodisk blev fuldstændig tømt
for luft.
Man har fundet, at lungerne i et normalt voksent menneske rummer
indtil 4.5 liter luft; reserveluften udgjør omtrent 1.5 liter,
residualluften mindre end en liter. Under et roligt aandedræt optages der
med hver indaanding 0.3—0.5 liter luft.
Det, at luften i lungerne ikke bliver fuldstændig fornyet,
vanskeliggjør ganske overordentlig løsningen af problemet om, hvilke
gasforandringer der egentlig gaar for sig under hvert enkelt aandedrag; let
er det derimod ved nøiagtig undersøgelse af den under en række
aandedrag ind- og udaandede luft at erholde brugbare middeltal, naar
individet efter endt forsøg befinder sig i samme tilstand som før
forsøget.
Med vore respirationsapparater kan vi kun erholde saadanne
middeltal. Et saadant apparat bestaar af en ansigtsmaske, der slutter
tæt til mund og næse, og som er forsynet med et kort afledningsrør.
Naar masken bringes foran ansigtet, saa kan ud- og indaanding kun
ske igjennem røret. Dette deler sig i to arme, hvorat hver fører til
en ventilflaske; disse er saaledes indrettet, at den indaandede luft
under forsøget kun passerer den ene flaske, mens den udaandede kun
gaar gjennem den anden flaske. Ventilflaskerne forbindes da med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
