Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
passende indrettede gasometre, hvis indhold til enhver tid nøiagtig kan
andersøges. Det gaar dog ikke an at lade et saadant forsøg vare
længere tid, fordi aandingen da foregaar under tryk. Herved
indtræder udmattelse, der er af væsentlig indflydelse paa forsøgets gang.
Skal saadanne forsøg udstrækkes over et længere tidsrum f. eks.
hele dagen, saa bringes forsøgsindividet ind i et kammer, som paa
den ene side bliver tilført luft, og hvorfra paa en anden kant den til
aandingen bei^ttede kan bortledes. Man undersøger da luftprøver, der
fra tid til anden tages, og af disse kan man da drage slutninger om
størrelsen af surstofforbruget og kulsyreudviklingen.
Saadanne forsøg har man udført i stor udstrækning baade paa
dyr og mennesker.
Gjennemsnitlig forbruger en voksen mand af midlere legems vegt
i 24 timer 746 gram (520 liter) surstof og udskiller 876 gram (443
liter) kulsyre.
Da der ved forbrændingen af et volum surstof til kulsyre nøiagtig
opstaar et volum kulsyre, maa en del af surstoffet bruges til dannelse
af andre legemer. I virkeligheden forbruges surstoffet til at forbrænde
vandstoffet til vand i mange stoffer f. eks. fedtarterne, der indføres i
dyrelegemet; en anden del af surstoffet anvendes til oksydation af
eggehvidestofferne, men herved opstaar der produkter, som ikke er
gasformede, og som derfor ikke kan udskilles gjennem lungerne. Efter
ernæringens art, det arbeide, som mdividet udfører etc. varierer
forholdet mellem den dannede kulsyre og surstofforbruget; hos mennesket
ligger forholdet mellem 8 : 10 og 9:10. Dette forholdstal kaldes den
respiratoriske kvotient og giver i mange tilfælde et værdifuldt middel
til at undersøge intensiteten af oksydationsprocesserne.
Gasudvekslingen i lungerne vil foregaa med desto større lethed, jo større
forskjellen er mellem sammensætningen af lungeluften og blodgasen. Jo
rigere lungeluften er paa kulsyre, desto vanskeligere vil blodet have
forat udskille sin kulsyre. Da blodets kulsyre øver en pirrende
virkning paa aandedrætsnerverne, og derved bevirker forøgede
aandedræts-bevægelser, kan der for nogen tid ikke ske nogen forstyrrelse af
oksydationsprocesserne paa grund af den kraftigere lungeventilation.
Naar den indaandede luft har en vis kulsyregehalt, saa vil imidlertid
forstyrrelser indtræde og døden komme under kvælningssymptomer,
naar nemlig den indaandede luft har samme kulsyregehalt som den
udaandede. Da kan nemlig ikke blodet afgive noget kulsyre til luften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
