- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
377

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

377

noget, det skulde da være hunde, ja den vilde ikke engang tage i
betænkning at angribe et lokomotiv, hvis den troede sig truet. Man
har ogsaa i virkeligheden seet en saadan han fnysende styrte
mod et jernbanetog, naturligvis med den følge at den blev knust.
Strudsen kan udføre betydelige spring, den er ogsaa en ganske god
svømmer.

Den danser ogsaa — og alle strudse, gamle som unge, opfører
en slags hvirveldans, som man har kaldt „vals". Om morgenen, naar
de er en del sammen, ser man dem ofte styrte afsted, derpaa, naar
de har løbet nogle hundrede meter, dreier de sig hurtig rundt med
hævede vinger, indtil de blir svimmel eller endog brækker et ben.
Hannerne opfører ogsaa for hunnerne en slags parademarsch, naar de
skal bringe dem sin kjærlighedserklæring. De aabner vingestumpene,
bøier sig frem og tilbage og fra side til anden, mens de holder halsen
i niveau med ryggen og slaar med hovedet snart til høire, snart til
venstre. Under dette er fuglen saa optaget af sig selv og blind for
alt andet, at man kan gaa hen til den og gribe den. Kun hannen
udstøder en slags lyd: „bommt" eller „brommt", som man kan
efterligne, naar man med lukket mund tre gange raaber bonn.

Strudsen kan spise omtrent, hvad det skal være, og talemaaden
strudsemave er ikke uden grund. Den kan spise appelsiner, smaa
skildpadder, fugle, katunger, ben o. s. v. En dag fandt Schreiner et af
disse sine pleiebørn inde i spiseværelset, hvor den havde slugt en
boks med ferskener. En anden gang havde en struds slugt en bold,
som var rullet bort til den. En havde sat tillivs flere meter
gjerde-traad af jern og desuden et halvt dusin patroner. Den fulgte
arbeiderne og slugte strængstykkerne i den størrelse, hvori de blev
afskaarne. Da den ikke slugte hver bid enkeltvis men som oftest
opsamlede dem i en slags spiserørsæk, holdt den ofte paa at blive kvalt.
Man aabnede da uden videre halsen paa den, udtog stykkerne,
hvorpaa halsen igjen blev tilsyet. Som regel havde den ikke det ringeste
men af disse operationer.

Strudsen lever i monogami, og hannen hjælper hunnen med at
bygge rede og at ruge. Den sparker en liden fordybning i marken,
som blir udforet af hunnen med straa. Hver anden dag lægger hunnen
her et eg. Naar 5—15 eg er lagte, begynder rugningen. Hunnen
ruger om dagen, hannen derimod om natten fra klokken 4 om efter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free