Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ß __
378
middagen til 8 om morgenen. Hunnen tilbringer dog natten ved redet.
Naar de gamle ruger, bar man ofte vanskelighed for at se redet.
Hals og hale holdes nemlig udstrakte og hunnens fjær smelter om
dagen fuldstændig sammen med farven paa jordbunden, hvorover de
er udbredte. Paa afstand, ja selv paa nært hold, tror man, at man
har en jord- eller stenhaug eller ogsaa en myretue for sig. Selv en
af vogterne kan midt paa dagen gaa lige paa en rugende hun uden
at blive den var. Hannen er ved sine farver lige saa godt beskyttet
i aften- og nattetimerne, i hvilke den ruger.
Under rugetiden blir redet udbedret med en slags vold, som
dannes ved, at fuglen, mens den ligger og ruger, strækker halsen frem,
opsamler med næbbet alle de stene, som er i nærheden og stapler
dem sammen med sand tæt op omkring redet. Da redet lidt efter
lidt udfyldes, er denne vold af stor nytte, thi den hindrer
regnvandet fra at trænge ind i redet og eggene fra at rulle ud af det.
Da dette dog af og til sker med nogle eg, er den historie kommen ud,
at strudsen ikke vil ruge et eller to af de lagte eg, forat kunne bruge
dem til foder for ungerne, naar de kommer ud. Det modsatte er dog
tilfældet, ethvert eg, der er bleven beskadiget og har faaet en sprække,
blir straks med skallet slugt af de gamle. Ligesaa usand er historien
om, at hannen pikker hul paa egget for ungen, for straks efter at
sluge skallet. Det faktiske er imidlertid, at ungerne, som almindeligt,
selv arbeider sig ud af egget uden nogen hjælp udenfra. Hvad man
derimod oftere har iagttaget, er, at det er meget vigtigt, at ungerne
kommer ud samtidig. Varer det forlænge med nogle unger, fordi
f. eks. enkelte eg er lagte, efterat fuglen er begyndt at ruge de andre,
kan man med rette frygte for, at disse unger aldrig vil faa se dagens
lys, thi 3—4 dage, efterat den første unge er kommen frem, ophører
hunnen med at ruge og forlader redet. I ethvert rede er der altid
to til fem eller seks eg, som gaar tilgrunde, fordi de har faaet for
liden rugning.
Naar tiden nærmer sig, da ungerne skal komme ud, blir forældrene
urolige. Man hører da ungerne pibe inde i egget og pikke med
næbbet mod skallet. I de første 24 timer er ungerne meget
hjælpeløse, de har opsvulmet hoved og fødder og kan ikke staa. Den første
dag spiser de ikke noget, men snart lærer de at bruge benene og
spadsere omkring, ledsaget af den ene af forældrene eller begge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
